86 / 554
- 76 -
noget helt nyt. Her er ikke den mindste Sammenhæng med eller Tilknytning til Byen,
dens Befolkning eller dens Historie. Hvor stilfuld og værdig Bygningen var i det Ydre
som i det Indre, — Borgerrepræsentationens Sal var et af de skønneste Rum i Landet, —
noget „Borgernes Hus" har den aldrig været i Udseende, langt mere derimod en Kontor-
bygning, et Justitspalads, som den er blevet til nu, efter at Raadhuset er skilt ud fra det
gamle Raad- og Domhus.
Og dog skulde C. F. Hansens græsk-romerske Bygning en Gang, ligesom det
gamle Raadhus under Reformationen, blive Samlingsstedet for Byens Befolkning. Nemlig i
de bevægede Martsdage 1848, da Tusinder af københavnske Borgere d. 21. sluttede sig til
Stadens Magistrat og Borgerrepræsentation, som med Overpræsidenten og den højt ansete
L. N. Hvidt i Spidsen steg ned ad de brede Trapper og drog op til Christiansborg for at
bringe Kongen Byens og Landets bestemte Ønsker.
Man har været tilbøjelig til at betragte det gamle Raadhus mellem Gammeltorv og
Nytorv som forskellige Bygninger, saaledes at man talte om Christian IV.s Raadhus i Mod
sætning til det ældre og om Christian VI.s i Modsætning til Christian IV.s Men det er
vildledende og urigtigt. Det Raadhus, som mod Slutningen af 1400-Tallet blev opført paa
Gammeltorvs sydlige Side, forsvandt først, da det efter Branden 1795 blev revet ned.
Raad- og Domhuset paa Nytorv bliver saaledes det fjerde i Rækken, og det nye Raadhus
paa det tidligere Voldterrain bliver det femte.
Det er da et glædeligt Tidens Tegn, at det er Byens store Vækst og Udvikling,
der til sidst gjorde Opførelsen af et nyt Borgernes Hus nødvendigt. Og der er noget
symbolsk deri, at det kom til at ligge uden for den gamle By, paa den Vold og Grænse,
der stængede for det gamle København.
Domhuset paa Nytorv.