84 / 554
- 74 -
langs Rummets ene Side sad Magistraten under Oplæsningen. Til højre førte en Dør ind
til Raadstuen. Langs den nordre Væg under Vinduerne ud til Gammeltorv løb en Bænk,
belagt med Bænkedyner, og foran den stod et stort Bord til Brug for Borgmestre og Raad.
Der var Skorsten i Rummet, men Udstyrelsen synes ellers at have været noget spartansk.
Saaledes omtales kun et Timeglas, der stod midt paa Bordet, samt en jærnbeslaaet Kiste
til de Fattiges Midler og Dokumenter under Bordet.
Raadstueskriveren havde sin særegne Plads med en Pult for sig.
Paa den anden Side Forstuen var der en Vagtstue for Byvagten og »Hørekammeret"
eller Overformynderiet og paa 1ste Sal fandtes den egentlige Raadhussal, Byens officielle
Festsal, senere kaldet Komediantsalen, endvidere Byens Rustkammer og andre Lokaler, der
iblandt et forsynet med Pinebænk, Tommelskruer, Tænger o. s. v. til den skarpe Eksamination.
I Kælderen var stadig Vinkælderen mod Øst og Fange-
kældrene mod Vest. De sidste har næppe været behagelige
som Opholdsrum; i 1765 betegnes det som umenneskeligt at
bruge disse mørke, stinkende Rum til Arrester. Vinkælderen
eller Stadskælderen, som Værten skulde holde velforsynet med
fremmede Vine »som andre reputerlige Stadskældere", fik senere
en Udvidelse, idet Værten, Deichmann, lod indrette et Værelse
under Buegangen i dennes østre Ende, »hvorudi de, som vil
være for sig selv og drikke et Glas Vin, kan have deres Mage
lighed."
I den vestre Ende af Buegangen holdtes der fra
1632 Byting, der indtil da stadig var bleven holdt under aaben
Himmel.
Stadskælderen synes i Tidens Løb at have haft nogen
Nedgang i Besøget. I alt Fald klager Værten derover i 1694. Han antager, at »det kom
mer af en Frygtelse, formedelst deres Velbyrdigheder", d. v. s. den høje Magistrat, »som
altid mesten er her i Nærværelsen og moksen kontinuerlig frem og tilbage passerer".
Efter Enevældens Indførelse pyntedes der noget mere paa Raadhusets Udstyrelse
end før. Griffenfeld — der i sin Person var et Udtryk for, hvor højt en københavnsk
Borgersøn nu kunde naa — skænkede til Forhallen Portrætter af de Danske Konger lige
fra Kong Dan til Christian V., et Ur med Sangværk, der hver Time spillede en Salme, og
et stort islandsk, sølvbeslaaet Drikkehorn.
I Forhallen blev endvidere indmuret et Par
svenske Kugler, der var skudt ind i Bygningen, ophængt en Kugletang til Minde om Be
lejringen. Inde paa Kæmneriet stod Byens Fane fra samme Tid tillige med en Del ældre
Standarter, og i Raadstuen eller Magistratens Forsamlingssal blev der ophængt Malerier af
Kongerne Christian IV, Frederik III og Christian V, Prospekter af Byen, et Maleri fore
stillende Salomos Dom, hvor Christian V var afmalet som denne vise Konge, samt flere
andre Malerier og Herligheder som Sølvblækhus o. lign.
Men paa Hjørnet mod Nygade kunde man lige til Branden 1728 se Hovedet af
den i Corfits Ulfelds Sted halshuggede Trædukke.
En lige saa simpel som smuk og tiltalende Prydelse havde Raadhusets Ydre
faaet
mod Nytorv, idet der i 1674 var bleven plantet 7 hollandske Lindetræer langs
F a g a d e n ,
et ud for hver Bue.
Under den store Ildebrand i 1728 gik ogsaa Raadhuset og dermed det for Byens