- 69 -
K ø b en h avn s R aad h u s efter C h ristia n IV 's O m b y g n in g .
Façade mod Gammel Torv.
det laa her, maa Gammeltorv være bleven
bebygget paa Øst- og Nordsiden, saa Sko
boderne, Klædeboderne og Saltboderne
— d. e. Nørregade mellem Dyrkøb og
Torvet — er gaaet over til at blive faste
Gader. Det var netop en stor Opgangs
periode for Byen, som udviklede sig stærkt
under Erik af Pommern, der havde taget
den fra Roskilde Bispestol og lagt den
under Kronen samt givet den Friheder og
Rettigheder som de øvrige Købstæder i
Riget; ogsaa under hans Efterfølger, Chri
stopher af Bayern voksede København, der
som Kroningsby og Kongehusets egentlige
Hjemstedfik forøgetBetydning
ogbegyndte at hæve sig over Landets andre Byer. Det
tør dasikkert betegnes som et Udtryk forByens Fremgang, at man paa Slutningen af
1400-Tallet fandt, at Raadhuset laa for afsides og var for smaat, og man havde vistnok alt
begyndt at bygge et nyt, da Christian I's Universitet 1479 skulde træde ud i Livet. Efter
som det kneb med at skaffe Hus og Rum til den lærde Højskole, lejede Kongen for et
Tidsrum af 10 Aar en Del af det gamle Raadhus paa Hjørnet af Raadhusstræde og Nørre
gade. Men da de 10 Aar var gaaet, er den ny Bygning sandsynligvis ikke bleven færdig.
Magistraten mente ikke at kunne undvære det gamle Raadhus, og da de Højlærde, »Me
strene og Doktorerne" ikke godvilligt vilde flytte, tog Borgmestre og Raad det »vældelig"
d. v. s. med Magt fra de Højlærde. Men kort Tid efter blev .de atter forligt.
Det nye Raadhus, det tredie i Rækken,kom til at ligge paa Gammeltorvs sydlige
Side, saaledes at det, da Christian IV 1609 anlagde Nytorv, kom til at ligge midt imellem
begge Torve. Nygade var ikke til dengang, — den blev først brudt igennem i 1685 —
men mellem Raadhusets østlige Gavl og Husrækken førte Raadhusstræde fra Torvet ned til
Kompagnistræde, hvorfra med nogle Knæk en lille Gyde, Vandmøllestræde, førte ned til
Møllen paa Vandkunsten og videre til
Havnen. Vandmøllestræde mistede først
i 1858 sit 400 Aar gamle Navn og blev
døbt om til Raadhusstræde.
Nytorvs Plads bag Raadhuset var
optaget af Haver og Boliger for Rettens
Udøvere, Bysvendene, Bødlen og Rakkeren.
Og foran det, hvor Christian IV i 1609 lod
lave det Springvand, som staar der endnu,
stod Galgen og de andre Strafferedskaber.
Og de stod der ikke blot til Pynt
om end det kunde synes den forhen
værende Erkebisp, Didrik Slaghek, saa, da
han den 24. Januar 1522 blev ført op paa
n ,,
c,
^ .
J
1
1
K ø b e n h a v n s R aad h u s efter C h ristian IV s O m b y g n in g .
Gammeltorv for at henrettes. Ti da han
Façade mod Nytorv.