77 / 554
- 67 -
ganske med Rette kalder Københavns første Stadsret, gøres der ingen Forskel paa de Mænd,
der vogter Stadens Segl, og andre Borgere. Ved at paatrykke Dokumenter („Breve") Stadens
Segl fik de først Retskraft, og, hedder det, „ingen maa tiltage sig at forsegle Breve med
Stadens Segl, uden at de forud er nøje undersøgt af to Kanniker og andre Borgere".
Byen synes saaledes i 1254 endnu ikke at have haft nogen særlig borgerlig Øvrighed.
Paa Byens Herres — Roskildebispens — Vegne optræder de to gejstlige Mænd og tager
sig sammen med Borgerne af Byens Sager, men om Borgmestre og Raadmænd —
proti-
cules
og
cónsules
, som de kaldes paa Latin — er der endnu 1254 ikke Tale.
Raadmænd —
cónsules
— nævnes i Københavns Historie første Gang 1275, og af
Byens første, virkelige Stadsret 1294 ser
man, at dens Segl forvares nu af to Raad
mænd, der — ligesom Bispens Foged paa
Borgen og hans Klærk — skulde have
Nøglerne til Seglets Gemme.
I Tiden
mellem 1254 og 1294 har altsaa Byen
faaet et Raad — bestaaende af 12 Raad
mænd — og i første Halvdel af det føl
gende Aarhundrede fik de to, undertiden
de fire ældste eller mest ansete af Raad-
mændene under Navn Borgmestre —
pro
cónsules —
Forsæde for de øvrige. Dog
har man Eksempel paa, at Mænd blev
valgt til Borgmestre uden at have været
Raadmænd først.
Men naar en By har en Magi
strat, Borgmestre og Raad, har det næppe
varet længe, inden den ogsaa fik et Raad-
hus.
I Begyndelsen har Byens Raad
maaske samlet sig skiftevis hos Raad-
mændene. Men med Byens Udvikling
har man sikkert snart følt Trang til at
have en egen „Bygaard" eller Raadhus, „det Sted, hvor Raadet sidder".
Det var en given Ting, at
Raadhuset maatte ligge
paa Torvet, Midtpunktet for
Byens egentlige Virksomhed. Og som Borgernes Hus, det Sted hvor Byens Tarv blev
røgtet, hvor Retten plejedes paa Tinge, hvor Forbrydelser imod Byen og Byfreden paa
dømtes, hvorfor ogsaa Strafferedskaberne Kag, Halsjern og Galge stod i dets umiddelbare
Nærhed, blev det i Reglen bygget tæt ved Byens Hovedkirke. Det var Udtrykkene for
den gejstlige og den verdslige Myndighed, der laa her, Side om Side.
Københavns Hovedkirke var — i alt Fald paa den Tid Byens første Raadhus blev
bygget — Vor Frue Kirke. Syd for den strakte sig ned imod Skibsbroen „Ladbro", der
laa nede ved Stranden imellem nuværende Vandkunst og Knabrostræde, Byens Torv, som
først senere hen i Tiden er bleven
bebygget paa den østlige
Side. Paadenne store Plads
rejste sig i Markedstiden de Handlendes Boder, Telte eller Træskure, i Læ af hvilke de
udstillede og solgte deres Varer. Og det er disse Bodegader, Færdselsvejene mellem
K æ ld eren fra K ø b e n h a v n s æ ld ste R aad h u s.
Efter en
af
Hr. Etatsraad G.
B e s tle
velvilligst udlaant Tegning.