80 / 554
- 70 -
med Strikken om Halsen var ført op paa Stigen og ventede, at denne
skulde blive trukket bort under hans Fødder, kom Bøddelen og løste
ham ned igen. Men blot for at binde ham til en Stige og kaste ham paa
Baalet, der var stablet op „hart ved Raadhuset", altsaa hvor man nu finder
Fliserækken mellem Nygade og Frederiksberggade.
Raadhuset selv blev i øvrigt af og til benyttet til Henrettelser, idet
Forbrydere stundom blev „vippet op", d. v. s. hængt ved Enden af en
nyere vaaben.
| a n g
3
j æ]]<e> der stak ud fra et af Gavlvinduerne. Falskmøntnernes Fingre
blev stundom naglet til Muren og andre Forbryderes Hoveder sat paa Stage ud af et
Loftsvindue. Nede ved Hoveddøren hang Byens rette Alenmaal, Pottemaal og sagtens Vægt,
for at Købere og Sælgere stadig kunde have noget bestemt at rette sig efter. Pottemaalet
blev langt ned i Tid kaldet Biskop Absalons Pottemaal, — en sen Erindring om den Tid,
da Roskildebisperne var Herrer i Byen og gav den deres egen Maal og Vægt. Endvidere
hang der i en Jærnarm ved Siden af Døren en Ildpande eller en Ildgryde, hvori der om
Vinternætter holdtes Baal vedlige, at Raadhusvagten i koldt Vejr kunde have noget at
varme sig ved.
Ved Raadhusets vestlige Del, altsaa hen mod Frederiksberggade og ud mod Gam
meltorv, holdtes Bytinget. Her stod de 4 Tingbænke eller Tingstokke, paa hvilken Fogden
og „Stokkemændene" sad, og inde i denne Afgrænsning stod Tyvestenen, som den Anklagede
kunde sætte sig paa.
Stævning til Bytinget foregik ved en af Borgsvendene, der inden
Byen blev lagt under Kronen, skulde føre en Stav med det biskoppelige Mærke, og den
skulde foretages i Overværelse af 2 Naboer som Vidner.
I Kælderen under Raadhuset var der Fangehuller samt Magistratens Vinkælder,
den saakaldte Stadskælder. I Stadskælderen havde der oprindelig kun været Tysk 01 og
fremmed 01 at faa til Købs i Kander. Det er et Vidnesbyrd om den Pris, man satte paa
fremmed 01, at Kontrollen dermed og delvis Salget deraf blev lagt i Magistratens Haand.
Borgerne maatte nok sælge 01 til siddende Gæster, men Foged, Borgmestre og Raad
skulde først have smagt paa Øllet og bestemt dets Pris. Og for at være sikker paa, at
der i alt Fald kunde være et Sted, hvor man kunde faa denne Drik i uforfalsket Stand og
uden Tilsætning af nogen Slags, fik Magistraten Ret til at tappe 01 af i Stadskælderen og sælge
det i mindre Partier. Siddende Gæster synes ikke at have været tilladt før senere, da man
havde faaet Smag for Vin, og Stadskælderen tillige blev Vinkælder. Dette skete vist først,
da det nye Raadhus paa Gammeltorv var bleven opført. Nu ser det tillige ud til, at man
kunde faa Lov til at sidde og drikke sin Vin paa Stedet, og i Modsætning til de private
Vinhandlere fik Stadskælderen Privilegium paa at tappe og sælge baade rinsk Vin og anden
Vin — spansk og fransk. Ti den rinske Vin var den kosteligste og maatte ikke, — hvad
en Privatmand saa let kunde komme i Fristelse med, naar han havde
andre Vine i sin Kælder, — „formeres eller formindskes" med andre
ringere Vine.
Det var dette, Byens tredie Raadhus, der spillede en saa stor Rolle
under Reformationsaarene som Borgernes Hovedkvarter. Raadhuset var i
Middelalderen paa en ganske anden Maade end senere, Midtpunktet for
det borgerlige Liv i Byen. Her foran paa Torvet foregik Byens egentlige
Virksomhed, Handel og Købmandsskab, paa Torve- og Markedsdage.
vaaben.