141 / 386
ked af at besøge de gammeldags, stive Familiekredse. I Klub
ben behøvede man ikke at være saa tvungen som paa offenlige
Steder, hvor man stødte sammen med saa mange Ubekjendte
og maatte være forsigtig i sin Tale. Her var man blandt lutter
Fortrolige, he r kunde man tale, hvad man vilde, gjennemhegle,
hvem man vilde, fortælle Byanekdoter og Byrygter, som man
vilde. Vistnok var Tonen i alle Klubber ikke lige, men dens
Hovedkarakter var dog Aabenmundethed. Fruentimmerne tog
vel ikke Del i de daglige Sammenkomster og Konversationen,
men de skulde dog til Bal og Koncerter. Ikke at tale om Be
kostningen, det medførte for Flusfaderen, som skulde føre
sin Kone og et P a r voxne Døttre til et saadant Bal, saa maatte
saadanne Sammenkomster, hvor den Ene saa gjerne vilde over-
gaa den Anden i P rag t og Stads, tillige aabne en vid Mark for
Misundelse og umættelig Glimresyge. Saaledes blev Klubvæse
net Moder til den hos os saa overhaandtagende Overdaad i
Klædedragt blandt det andet Kjøn. Ligesom alle Klasser nu
skulde og maatte være Klubmedlemmer, saaledes udbredte
ogsaa Yppighed sig derved endog til de simpleste Stænder, og
det var nu ikke mere paa Klædedragten, men kun i Hof- og
Statskalenderen, man kunde kjende den første Rangsperson
fra den simplere Borger.“
I denne Skildring mærker man den strenge Moralist, der
holder *paa det gammeldags og vel ogsaa i sin Dom gjør sig
skyldig i en ikke ringe Overdrivelse. Men adskilligt sandt
var der dog i den, og at Klubberne udøvede en ikke videre
heldig Indflydelse paa Familielivet, at det var meget bekoste
ligt for Familiefædre at være i dem, og at de maaske ogsaa
vakte Glimresyge, kan vel ikke nægtes. Der var desuden Klub
ber, hvor derR lev spillet højt, ja endogsaa Hasardspil, na tu r
ligvis hemmelig, eller i en saadan Form (Kvinespil), at det
ikke godt kunde forbydes, og hvormed Folk ruinerede sig.
Ved festlige Sammenkomster gik det undertiden meget flot
til, og Skildpaddegilder vare temmelig almindelige. Wiwets
den 10. November 1787 opførte Lystspil „Enken og Ligkassen“
indeholdt Hentydninger til dette Fraadseri. I en Skrivelse til
den kgl. Theaterdirektion fortæller Wiwet, at Signalet til Styk
kets Udpibning den første Aften, det blev givet, udgik fra en
Markør i den Klub, som holdtes hos Edinger paa Kongens
Nytorv, og som af „Ædere“, der havde følt sig trufne, var
kjøbt dertil.
Flvad der iøvrigt var karakteristisk for flere af disse Klub
ber, var den exklusive Karakter, som de søgte at hævde i
138
Kjøbenhavnske Klubber og selskabelige Foreninger