Dette fremgaar alene deraf, at Holberg ikke paa et eneste
Sted om taler dem i sine Komedier eller i sine andre Skrifter,
skjønt der jo ellers ikke er noget Samfundsforhold paa hans
Tid, som han ikke paa en eller anden Maade berører og der
ved afgiver en ypperlig Kilde til Kundskab om disse. Han
vilde sikkert ikke have undladt at lade sin Satire spille paa
Klubbernes Bekostning, ikke blot med Hensyn til de Adspre
delsers undertiden temmelig betænkelige Beskaffenhed, som
Medlemmerne her henfaldt til, men navnlig ogsaa i Hen
seende til det Skaar, som Familielivet led derved. Og dog
maatte Oprettelsen af deslige selskabelige Foreninger fra et
upartisk Synspunkt være at betragte som en Fremgang til
det bedre i Sammenligning med det Liv, der førtes i Holbergs
Dage, og hvo ri-isæ r Vinkjælderbesøg, som tidligere omtalt,
spillede en Hovedrolle. I „Maskeraden“ siger Henrik: „Ung
dommen fornøier sig ved Spil og Dands og deslige Lystigheder,
gamle Folk her i Landet ved at sidde paa et Vinhus
0111
Af
tenen og gjennemhegle Ungdommens Feil, indtil de af fire
Vægtere maa lade sig slæbe drukken lijem.“
Foruden Vinhuse og Vinkjældere var der andre offenlige
Steder, hvor Folk af de saakaldte bedre Klasser kom sammen
for at more sig med Kortspil, Konversation og Tobaksryg
ning, saasom hos Capio i Gaarden paa Hjørnet af Øster
gade og Kristenbernikovstræde og hos Per Larsen i Pilestræde.
Hammers Have i Sorte Kristians Krog og Rabes Have paa
Christianshavn vare yndede Beværtningssteder for Almuen,
der ogsaa søgte paa de saakaldte Ølstuer eller Ølkjældere,
hvor der foruden 01 udskænkedes andre Drikkevarer.
Efterhaanden blev der, især i Christian den Syvendes første
Regeringsaar, oprettet Billardstuer, hvor der ogsaa blev spillet
Hasard, og Kaffehuse, hvoraf der vel var nogle enkelte alle
rede i Holbergs Tid, men som egenlig først florerede under
Struensee i den saakaldte Skrivefrihedsperiode, under hvilken
det offenlige Liv fik et større Opsving. Flere af disse Kaffe
huse, navnlig Mad. Neergaards i Badstuestræde og Mad. Juels
i Sværtegade, bleve Samlingsstedet for Datidens Skjønaander
og literære Personer, der delte sig i Partier. Saaledes var
Neergaards Samlingsstedet for det Parti, der satte Ewald højest
som Digter og havde sit Navn efter ham, medens hans Mod
standere, der især bestod af Normænd, havde deres Sammen
komster i Mad. Juels Kaffehus. Divergensen, som allerede
forinden var tilstede, udbrød i en aaben Fejde ved Ewalds
Sørgespil „Rolf Krage“, som Skjønaanderne i Juels Kaffe
Kjøbenhavnske Klubber og selskabelige Foreninger
135