143 / 386
verne af indeværende Aarhundrede. Lovene for de enkelte
Klubber vare ogsaa i det væsenlige affattede i Overensstem
melse med de anførte Bestemmelser.
Den ældste Klub i Kjøbenhavn antages at have været den
F a b r i c i u s ’ske , hvis oprindelige Sitanune var Medlemmer
af det Ewald’ske Pa rti i Mad. Neergaards Kaffehus i Bad
stuestræde, blandt hvilke der nævnes Brødrene Rosenstand-
Goiske, E. Falsen, E. Florn, 1. M. Schønheyder, W. Abraham-
son o. fl. Den antages at være stiftet i Aarene 1774—75. Op
rindelig blev den kaldet den Neergaardske Klub og havde da
sit Lokale i anden Etage over Kaffehuset. Senere fik den
Navn efter den Husejer, hos hvem den fik et større Lokale.
Omtrent samtidig stiftede det daværende Literaturselskab, hvis
Medlemmer ønskede at have et eget Sted, hvor de kunde for
handle om Selskabets Anliggender, den D r e y e r ’s k e Kl ub .
Dette Lokale fandt det hos en Literatus ved Navn J. Dreyer,
der var flyttet fra Fyen til Kjøbenhavn og utvivlsomt var en
gamnlel Universitetsven af adskillige blandt Medlemmerne.
Selskabet bestod oprindelig kun af 17 Personer, og da de fleste
af disse hørte til Literaturselskabet, der ikke havde noget
videre anset Navn i den literære Verden og derfor kaldtes
Makulaturselskabet, blev denne mindre velvillige Betegnelse
ogsaa i Begyndelsen overført paa Dreyers Klub. Den forøgedes
efterhaanden og talte et anseligt Antal Deltagere. Som det
ifølge en Tale, Dreyer holdt ved Selskabets 50 Aars Jubilæum,
lader til, førte den en næsten idyllisk Tilværelse i sine første
Barndomsdage. „De faa Brødre kjendte hinanden saa nøie,
at intet Ord havde nødig at veies, man legede som Børn, man
certerede i rimede og urimede Impromptuer, man gjorde Vi
ser, spillede Komedie — Sparsomhed og Tarvelighed var Da
gens Orden — ingen Fest uden Kongens Fødselsdagsfest.“ Men
efterhaanden som Medlemmernes Antal forøgedes, blev Karak
teren en anden; der opstod Tvedragt, og Nytaarsaften 1790
blev denne saa stor, at halvhundrede Medlemmer meldte sig
ud og stiftede en ny Klub med Kammerherre Suhm til For
mand. Men efter tre Aars Forløb samledes begge Klubber igjen
under Navn af „det forenede Selskab“, og et Aar efter for
enedes dette med den nævnte Føbricius’ Klub, hvorefter det
antog Navn af „Den nye Forening“, medens det dog almindelig
blev kaldt „Dreyers Ivlub“.
Denne var den mest ansete af alle Klubber, dens Medlem
mer bestod af Embedsmænd, Grosserere og næsten alle Da
tidens literære Notabiliteter; Rahbek, Brødrene Mynster og
140
kjøbenhavnske Klubber og selskabelige Poreninget