FraDetGamleKongensKjøbenhavn

Kjøbenhavnske Klubber og selskabelige Foreninger

137

Medlem, sig med stor Forkjærlighed i sine Erindringer. Han

sætter deri ogsaa et smukt Mindesmærke for Kaffehusvært

inden, Mad. Juel, der blev betragtet som en sand Moder for

Medlemmerne og var behagelig og forstandig i Omgang. Ilvor

afholdt hun var, fremgaar deraf, at hendes Fødselsdag den 9.

Feb ruar hvert Aar blev festligholdt ved et Gilde, hvortil der

skreves Digte. Ved en*af disse Lejligheder skrev Wessel føl

gende:

„Bliv søde Mad. Juel! mod al Form odning rig,

Og henlev dette Aai—og mange lykkelig!

Saa at vi længe m aa den sjæ ldne Lykke iryde,

At finde Nordm ands Sjæl logeret hos en Jyde.“

Denne Afsondring, som saaledes udførtes af Stamgjæsterne

i Neergaards og Juels Kaffehuse, kan betragtes som Begyn

delsen til Klubberne og Klublivet i Kjøbenhavn. Men lil disse

Selskabers Oprettelse medvirkede ogsaa andre Omstændig

heder. En Forfatter skriver herom følgende: „Jo mere Yppig

heden ogForfinelsen tiltog med en fremblomstrendeHandel

og Søfart, desto mere følte man Trang til at efterligne frem

mede Sæder og til, saa at sige, at overflyve sin Stand. De stille

huslige Glæder, den inderlige Fortrolighed i Familiens skjønne

Kredse tabte sig. Familieselskaberne bleve for simple og spids

borgerlige, Værtshusene og offenlige Steder for gemene. Store

Kredse og Klubber maatte der dannes, utilgængelige for en

hver Uindviet, skjøndt de i Grunden ikke vare udmærkede

fra offenlige Steder ved andet, end at de kun vare tilgænge

lige for et bestemt Antal Valgte eller Udvalgte, der efter Loven

spillede Kort, røg Tobak, sladrede, hørte en Gang imellem en

Koncert og tegnede sig visse Gange om Vinteren til et Bal eller

en Souper. Hver Familie, hvert enkelt Menneske, der regnede

sig til de bedre Stænder, skulde være Lem af et saadant Sel

skabslegeme.“ Efterat have fremhævet nogle Fortrin ved delte

Klubliv, saasom, at det kunde give Anledning til at stifte nyt

tige Bekjendtskaber og udvexle Ideer, dvæler Forf. saa ved

dets Skyggesider, der efter hans Mening langt overvejede hine.

„Husfaderen,“ siger han, „blev dragen bort fra sin Families

Skjød. I Stedet for at tilbringe den lange Vinteraften efter

fuldendt Dagarbeide i sin Huskreds, være sin Ægtemages Sel

skab, sine Børns Veileder; i Stedet for at søge og finde sin

Lykke der, hvor saa mange naturlige Baand drog ham hen,

flyede han til Klubben, der ved Kortspillets og Konversationens

magnetiske Kraft trak ham saa uimodstaaelig til sig. Ogsaa

den unge ugifte Mand søgte nu sin Lyksalighed i Klubben,