FraDetGamleKongensKjøbenhavn

135 / 386

132 Kjøbenhavnske Klubber og selskabelige Foreninger
kaldtes H onora rn , 7 i Tallet; de skulde være „H errer af
Q ualitet“, behøvede ikke at spille noget Instrument, men skulde
„have en god Gout i M usiquen“ .De skulde varetage Selskabets
Tarv i del hele, navnlig skaffe Tilhørerne, som kunde be­
stride Selskabets Omkostninger, og vaage over, at alle An­
ordninger paa det nøjeste bleve efterlevede, „at ikke for­
medelst Mangel af Accuratesse en god Indretning skulde op­
hø re“. De valgte af deres egen Midte en Direktør, hvis For­
retningstid var et halvt Aar. Den anden Klasse kaldes Ordi-
n a r ii ; de vare 21, men 3 til 4 Pladser skulde altid staa ledige
for at optage en eller ¿inden „notorisk“ Musikus. Den tredie
Klasse kaldes E x tra o rd in a rii. Ønskede nogen at optages, maatte
han melde sig hos Sekretæren, som foreslog ham for Ordi-
n a rii , af hvilke 2 udvalgtes til at undersøge hans Opførsel,
„thi ingen liderlig eller for en eller anden grov Forseelse
berygtet Mand i Societetet tolereres“. Derefter blev han prøvet
af Koncertmesteren, og O rdinarii afgjorde da, til hvilket Parti
han kunde hensættes. Det var i Loven bestemt, at der ikke
i Selskabet kunde optages nogen, der stod i aabenbart Fjend­
skab til et eller flere af Medlemmerne, „paa det at ikke saa-
danne ilde harmonerende Gemytter skulle indvikle Societetet i
Factioner, og derved hindre den Fornøyelse det fornemmelig
intenderer“. Videre hedder det: „Enhver skal være forbunden
til at være Andre lige saa meget til Fornøyelse som sig selv,
og til den Ende maa han indrette sin Gout i Musiquen efter
de Flestes, og abandonnere alle Slags ubehagelige Miner og
Manerer, saavel i Gebærder som i Musiquen selv, saa snart
som denne af et eller andet Membr. bliver advaret, at sligt er
hannem uanstændigt, paa det ikke en Mands Lune skal gjøre
hele 'Societetet latterligt“. En ejendommelig Bestemmelse var
følgende: „Alle Concerter, Sinfonier, Trios og Soloes blive først
musiceret i Prøverne, og da overgives ethvert Membr. tvende
dertil gjorte Træ-Kugler, en sort og en hvid; haver det M u si-
certe behaget ham, kaster han den Hvide, hvis ikke den Sorte,
i en dertil indrettet Machine, og da efter Kuglernes Mængde
afsiger Koncertmesteren om det Musicerte kand opføres i
Hoved -Musiquen eller ikke.“
Holberg, der som bekjendt selv var en stor Musikelsker
og spillede Fløjte, Violin og Violoncel, roser i sin 179. Epi­
stel meget dette musikalske Selskab. Han angiver dets Med­
lemmer til 40, om hvilke han siger, at „de have udi en kort
Tid saaledes tiltaget udi Musiken, at mange af dem kan pas­
sere for Mestere“. Scheibe fortæller, at ved Indstuderingen i