132 / 386
En gammel Herres Erindringer
129
bos ham, skænkede mig lil Minde om sig. Men el saadant
Minde behøvede jeg .egenlig ikke. De Velgjerninger, han havde
vist mig, vare altfor dybt .indgravede i mit Bryst, til at jeg
behøvede noget synligt Tegn til at bevare Mindet om dem.
Ser De, kjære .Herre, nu vil De forstaa, hvorfor jeg elsker
Frederiksberg, hvorfor jeg ,saa gjerne dvæler her, og hvorfor
jeg med Kjærliglied og Hengivenhed skuer op til det alvor
lige, men milde .Aasyn, som viser sig derhenne, og som næ
sten, naar jeg ret betragter det, ligesom faar Liv og Bevæ
gelse. Og nu h a r De vel ogsaa faaet et klart Bevis paa, hvil
ken indgribende Bolle Tilfældet kan spille i et Menneskes
Liv?“
Dermed rejste den gamle Herre sig og tog Afsked med et
venligt Haandtryk.
J. D avidsen: Fra det gam le Kongens Kjøbenliavn
9