129 / 386
126
En gammel Herres Erindringer
os ned lil Kanalen henad den Tid, vi vidste, at Kongen vilde
seile. Det var Klokken 6 Eftermiddag. Vi tog Plads paa det
Sted, hvor de kongelige Baade laa med de hvidklædte Slup
roere med røde Skærf. Det varede ikke længe, før Frederik den
Sjette med Prindsesserne og hele Hofpersonalet kom ned fra
Slottet og nærmede, sig Stedet. Alle blottede deres Hoveder
med den største Æ refrygt for det kgl. Tog, hvor det kom
forbi, og den gamle Konge kastede venlige Blikke til alle
Sider. De gik nu ned i Baadene, og Lystsejladsen begyndte.
I den kgl. Chaluppe, hvor Prindsesserne og Hoffets Damer
befandt sig, stod Kongen selv til Bors. Man ler maaske nu
ved at høre fortælle om denne Sejlads, men jeg kan forsikre
Dem, at dengang lo man ikke; for jævne Folk, for os og
vore lige, ja, jeg kan næsten sige for alle var der noget meget
smukt og højtideligt i dette Optog, noget, som tiltalte Hjertet
og Følelsen. Oehlenschlåger h a r ogsaa saa vakkert besunget
det i sit Digt „Frederiksberg“. Naturligvis stimlede Folk til
paa de Steder, hvor man kunde se Baadene og de Kongelige,
og der var en stor Trængsel. Nu hændte det sig — atter et
Tilfælde — at en lille velklædt Pige, næppe sex Aar gammel,
som stod tæt ved Bredden af Kanalen, fik, idet Folk trængte
paa, et saadant Stød, at hun faldt og i det samme styrtede
ud i Kanalen. Der lød et højt Skrig fra de omstaaende. Jeg
stod tæt ved, og jeg ved ikke, hvorledes det gik til: uden at
betænke mig et Øjeblik kastede jeg Kasket og Trøje og sty r
tede ud efter hende. Jeg havde lært at svømme, var desuden
af min Alder ret stor og kraftig, og saaledes lykkedes det
mig at faa fat i den stakkels Pige, der allerede var bevidstløs,
og at holde hende op i mine Arme. I det samme var Baaden
med de Kongelige ganske nær ved Stedet. Den var nærmere
ved mig og min Byrde end Bredden, og uden at jeg egenlig
vidste, hvad jeg gjorde, tog jeg fat i Bælingen, og i et Nu
vare vi paa et Vink af Kongen af Sluproerne trukne op i
Baaden. Rigtignok gjorde Damerne ikke de bedste Miner til
de af Vandet dryppende Gjæster, som Baaden saa uventet
havde faaet, men Deltagelsen var dog almindelig. Den lille
Pige laa uden Bevægelse, kun det sagte Aandedræt viste, at
der var Liv. Kongen gav Befaling til hurtigt at lande paa den
lille 0 med det kinesiske Lysthus, der var i Nærheden, og
der blev Barnet baaret op, medens Kongen med et Vink bød
mig følge efter. „Det er altsaa Dig, der h a r frelst Barnet,“
sagde Kongen, idet han tog mig under Hagen, „det var flinkt,
det var smukt gjort. Hvad hedder Du; hvem ere dine Fo r