148 / 386
Kjøbenhavnske Klubber o'g selskabelige Foreninger
145
som vore Theatre have at opvise, der ikke forinden have
prøvet deres Kræfter ved at optræde ved saadanne.
Imidlertid var der en Tid, som ligger temmelig langt til
bage, men hvor denne Lyst til at spille Komedie florerede
her i næsten alle Klasser af Samfundet forholdsvis langt mere,
end det nu synes at være Tilfældet. Vidnesbyrd derom af
giver ikke alene de dengang bestaaende dramatiske Selskaber,
inen ogsaa de to bekjendte Lystspil „Hr. Burchhardt og hans
Familie“ af Henrik Hertz og „Den dramatiske Skrædder“ af
C. N. Rosenkilde, hvori denne Mani er behandlet paa en ka
rakteristisk og morsom Maade. I det førstnævnte Stykke er
det ikke blot en ung Mand af den dannede Klasse, der i den
Grad hengiver sig til sin Lidenskab at spille i Privattheatre,
at han og hans Hustru, som ved hans Overtalelse deltager
deri, ere nærved at blive gjorte arveløse af hans rige Sviger
fader, der er en Hader af dette Væsen, men endog Tjener
skabet er Medlemmer af en egen dramatisk Forening, der
holder en meget pudsig Prøve paa Tørreloftet og ved denne
overraskes af den gamle Burchhardt. Denne udtaler sig paa
følgende Maade om Lidenskaben for at spille Komedie: „Denne
Daarlighed kjendte man dog ikke i min Ungdom, den blev
i rig Maade forbeholdt vore oplyste Tider. Thi er det ikke
ligesom en almindelig Fordærvelse, der ha r udbredt sig ej
blot til Hovedstaden, men over hele Landet? Kan De nævne
mig en Kjøbstad, saa ussel og ringe, at den jo ikke har sit
staaende Theater, hvori Byens Honoratiores ugenlig en Gang
præsentere sig? — Og her i Byen, hvor mange Kræmmer
svende, Kontorister og Barbers vende kan man opregne, der
ikke nu og da stive og stramme figurere paa et af den Mængde
Theatre, der som Paddehatte skyde op hver Maanedsdag.
Forleden Formiddag venter jeg i tre stive Klokketimer paa
min Barber. Han kommer forpustet og aandeløs. „Hvor har
Han været, min gode Mand?“ spørger jeg. „Ach, verzeihen Sie.
Wir hatten eine Extra-Probe.“ — Extra-Prøve! tænkte jeg —
nu, kanske staar han ved Brandkorpset, og saa har det prøvet
med Sprøjterne. Men da jeg skulde forhøre mig lidt nærmere,
var Mennesket sandt for Herren hverken mere eller mindre
end Medlem af et dramatisk Selskab! Men De kan tro, han
fik Fødder at gaa paa. Jeg fortryder endnu, at jeg ikke an
stillede en tragisk Extra-Prøve paa hans Ryg.“ — Dog finder
ogsaa Lysten til at spille Komedie en kjæk Forsvarer i Tjene
ren Daniel, som overfor Burchhard t bemærker: „Naar Herren
gunstigst vil undersøge alle Ungdommens Forlystelser, vil De
J. Davidsen: Fra det gam le Kongens Kjøbenhavn