150 / 386
det først bragte Ewalds „Balders Død“ paa Scenen, forinden
dette Digterværk gik over til det kongelige Tlieaters Reper
toire. Der opstod imidlertid Splid mellem Medlemmerne, navn
lig om Ikke-Skuespilleres Optagelse, og Følgen var, at paa
Indstilling af Theaterbestyrelsen blev Selskabet ved konge
lig Ordre opløst, efter at det liavde bestaaet i halvtredie Aar.
Det er ikke usandsynligt, at dette Selskab gav Ralibek og
Thomas Tliaarup Ideen til Stiftelsen af det d r a m a t i s k
l i t e r æ r e S e l s k a b , som fandt Sted i 1789. Mest bekjendt
er det under Navnet B o r u p s S e l s k a b efter den første Vært,
i hvis llu s det spillede. Gjennem en lang Række af Aar hæv
dede det en stor Anseelse saavel ved sine mønster værdige
Privatforestillinger, hvori enkelte af det kgl. Tlieaters Per
sonale medvirkede, foruden at flere Kapelmusici medvirkede
i Orkestret, som ogsaa derved, at det blandt sine Medlemmer
talte mange ansete Mænd af Embedsstanden og Literaturen.
Af ældre Skuespillere optraadte Rosing, Knudsen, Rind o. fl.,
og Nielsen forsøgte sig her, før han gik over til National-
theatret. Blandt dem, der, uden at være Skuespillere af Faget,
udfoldede et ikke ringe scenisk Talent, nævnes Wiehernes
Fader, afdøde Havneskriver Wielie, Stephen Heger, F tatsraad
L. N. Hvidt, F ta tsraad Salicath, Etatsraad Dr. Otto. Rahbek
selv op traadte oftere, navnlig i liolbergske Stykker som Je
ronimus, skjønt han aldeles ikke havde Anlæg til at spille
Komedie. Man tillod, at han spillede, fordi han ønskede det,
og hans Præstationer vakte vel almindelig Munterhed, men
han mærkede ikke, at man morede sig paa hans Bekostning.
For at give et Begreb om lians Spil i det hele vil det, som
afd. E tatsraad Otto fortæller i en Artikel i „For Romantik og
Historie“, være tilstrækkeligt at anføre, at han i alle sine
Roller ufravigelig iagttog sine gamle Vaner. Han holdt saa-
ledes altid helst begge Hænderne bag paa Ryggen, hvor de
generede ham mindst, og paa de mest upassende Steder drejede
han uafladelig Tommelfingeren paa højre Haand i Fladen paa
den venstre o. s. v. Otto fortæller flere karakteristiske Anek
doter om Ralibeks Komediespil. Som oftest lærte han ikke
sine Roller ordenlig, og han staar saaledes i Borups Selskabs
Protokoller flere Gange mulkteret „paa Grund af Uvidenhed“
i dem. En Aften, da han spillede i et Stykke, der hed „Deser
tøren“, tog han hvert Øjeblik den ene Replik efter den anden
fra sine Medspillende, og da en af dem gjorde ham Bebrej
delser i den Anledning, svarede han ganske rolig: „Jeg skal
sige Dig, min Broder, jeg ha r selv oversat Stykket og spillet
Kjøbenhavnske Klubber og selskabelige Foreninger
147