155 / 386
Over Kulisserne, bag Kulisserne og
foran Kulisserne.
gamle Dage — jeg ved
ikke, om det er Tilfæl
det endnu — bar det
kongelige Theater i
Hannover en latinsk
Indskrift, der i Over
sættelse betød: „Thea-
tret skal forskjønne
Mandens Hvile og være
en Løn for Dagens An-
strængelser“. Denne
Opfattelse åf Theatrets
Betydning staar vel
ikke ganske i Samklang
med vort Nationalthe-
aters Indskrift: „Ei blot til Lyst“, der
paa en vis Maade stiller det kritiske
Spørgsmaal i Forgrunden, men desto
mere harmonerer den med den Mod
tagelighed, hvormed man i sin første
* Ungdom hengiver sig til den Nydelse,
som theatralsk Forestilling bereder
Sindet, idet man da modtager Indtrykkene umiddelbart og
uden at undersøge, eller være i Stand til at undersøge, om
Smagens og Kunstens Fordringer fyldestgjøres, da man med
Liv og Lyst hengiver sig til den Illusion, der er Grundvolden
for al dramatisk Kunst, og som denne først og fremmest
gaar ud paa at skabe og vedligeholde.