151 / 386
forskjellige Roller i det; hver Gang Suffløren derfor angav
en Replik, troede jeg, det var m in.“ — Engang spillede han
Svigerfaderen Jeronimus i „Jean de F rance“. Nu deltog lian
aldrig i en Forestilling, uden at han maatte laane Klæder
udenfor Garderoben, ikke blot Kjole, Euxer osv., men ogsaa
Linned. Ved denne Lejlighed havde han af E tatsraad S. faaet
en Skjorte til Laans; men da den var for stor og for lang
til ham, og de korte Buxer, der hørte til hans Dragt, ikke
kunde optage den, lod han den uden videre hænge ud bag
til, dækket af Kjolen. 1 Scenen i 4. Akt, hvor Jean klæder
ham paa efter fransk Mode, tager hans Kjole af og lader
Bagsiden af den vende for til, glemte han sit Arrangement
af Skjorten, som da til umaadelig Latter fra Tilskuernes
Side præsenterede sig for Forsamlingen, og dette smukke
Syn gjentog sig hver Gang, Jean drejede ham rund t for at
faa den lange lialsk lud viklet om ham. Hverken Rahbek eller
Jean kunde begribe, hvorfor man lo saa hjertelig; Rahbek til
skrev det derfor sit gode Spil, thi han var fuldt og fast over
bevist om, at han spillede udmærket. — Da in struk tø r
Scliwartz liavde forladt Theatret, og en af de tilstedeværende
ytrede sin Beklagelse over dette Tab, sagde Rahbek: „Javist
er det beklageligt; der er kun to Mænd i hele Byen, der
kunne erstatte Scliwartz som „værdig F ad e r“, men uheldig
vis forbyder deres Stilling dem begge to at gaa til Theatret.“
Da man derpaa forundret spurgte ham, hvem disse to Mænd
vare, svarede han: „Den ene er Konferensraad Gold.“ —
„Naa, og den anden?“ — „Det er mig.“ — Der er lierved at
bemærke, at Konferensraad G. var en næstén lige saa slet
„værdig F ad e r“ som Ralibek selv, og Anekdoten beviser saa-
ledes, at han ligesaa lidt forstod at dømme andre som sig selv.
Otto fortæller ogsaa, at man en Aften havde faaet Thorvaldsen
op paa Brædderne i Borups Selskab. Han og Rahbek vare
alene paa Scenen, og Thorvaldsen skulde sige den eneste
Replik, han liavde; men den udeblev ganske. „Naa, hvad
bliver det til?“ hviskede Rahbek ivrig til sin Medspillende,
men han vedblev at bevare den samme haardnakkede Tavs
hed. „Sig dog noget! sig, hvad der falder Dig ind !“ sagde
Rahbek lialv liøjt og utaalmodig. „Der falder mig slet ikke
noget ind,“ svarede Thorvaldsen i en lav Tone, og denne
naive Tilstaaelse liilstes naturligvis med en ustandselig Latter.
Kvinderollerne i det Borupske Selskab bleve spillede af
unge Mænd, først i de sidste Aar ind traad te der heri en For
andring. Selskabet liavde først Lokale i Store Kongensgade,
148
Kjøbenhavnske Klubber og selskabelige Foreninger