FraDetGamleKongensKjøbenhavn

Over Kulisserne, bag Kulisserne og foran Kulisserne

157

lør, hvis Navn jeg mindes var Guldbrandsen, kom med sin

Lygte for at mønstre de tilstedeværende og se deres Billetter,

et med vedkommende Skuespillers Navn beskrevet Papir. Naar

det nu tillige betænkes, at Loftet var fuldt af Vinder, Tove,

T ridser og andre til Theatermaskineriet hørende Redskaber,

er det let at forstaa, at Gangen derover til Rælingen eller Ge

lænderet, hvor Tilskuerpladserne vare anbragte, var saare

vanskelig, stundom næsten halsbrækkende, og at man derfor

ikke havde saa faa F a re r at kæmpe med for at komme ind i

denne Afkrog af Kunstens Helligdom. Havde man nu endelig

opnaael en Plads, stundom ved at kile sig ind imellem to kor

pulente Madamer, der paa det stærkeste ved Bevægelser og

Ord protesterede mod den saa næsvist indtrængende, som maa

ske endog vovede at tage Fæste paa Ryggen af dem ved at

sætte Fødderne op paa deres Stole for at kunne se ud over

dem, saa havde man Udsigt ned til de spillende som fra et

Fugleperspektiv. Man kunde ikke se deres Ansigter fra denne

Højde, men man saa dem paa Hovedet, og hvad de sagde,

kunde man ikke godt høre, ikke saa meget paa Grund af Af

standen som formedelst den livlige Konversation af Loftpubli-

kummet. Dog morede man sig ypperlig, thi man var jo ogsaa

„paa Komedie“. Uheldigt var det, naar der skete Changement,

og naar den derved fremkommende Dekoration kun var en

eller to Kulisser dyb. Da kunde de fleste paa Loftet ikke se

det mindste, og det var kun de lyksalige forbeholdt, der havde

erobret sig P ladser nærmest Prosceniet, at faa Fordelen af en

uafbrudt Nydelse.

I Grunden var Mellemakterne de morsomste. Dengang be

stod ikke det Reglement, som strengt formener alle uved

kommende Adgang til Scenen. Skuespillere og Skuespiller

inder modtog da deres Venner og Bekjendte mellem Kulisserne,

og i Mellemakterne var der en broget og livlig Stimmel paa

Theatret. Der blev samtalet, let, ja maaske endog kurtiseret,

og især var det Hofpersonalet, som benyttede sig af denne F ri

hed til at gjøre en eller anden yndet Skuespillerinde, Dandser-

inde, eller maaske endog en smuk Figurantinde, sin Opvart

ning. Dog dette hø rer til „Bag Kulisserne“, og jeg vil ikke fore

gribe, hvad der senere skal fortælles derom. Man bør jo gaa

frem efter en vis Orden.

Det var altsaa fra Theaterloftet, at jeg saa de første Kome

dier i mit Liv. I mine Forældres Hus kom den udmærkede

Skuespiller Peter Foersom, Shakespeares talentfulde Over