FraDetGamleKongensKjøbenhavn

Over Kulisserne, bag Kulisserne og foran Kulisserne

161

bronn, Smededatteren, der spilles af Mad. Rind, som følger

sin Elskede i Vejr og Vind og søger Ly i en Hestestald, er

klædt i Atlask og Fløjl, hvilket Ryge da ogsaa til sin store

Ærgrelse faar at høre i Kruses Blad „Theatret“. Men det er

jo en national Fest, Dronningens Fødselsdag, der skal fej

res, og saa ha r Dr. Ryge ment, at der intet maa spares.

Hans smukke og karakteristiske Ansigt opklares da ogsaa

ved at se de straalende Dragter, som efterhaanden vise sig,

og især siger han Jfr. Jørgensen, der spiller den træske Kuni-

gunde, og Mad. Dahlén, der har Grevinde Helenes Rolle, Kom

plimenter for deres prægtige Holdning, hvilken saa ganske

svarer til de af ham inventerede Kostumer, der forøvrigt kun

lidet passe til den Tid, hvori Stykket spiller. Lindgreen, der

skal spille den djærve Smed Theobald Friedeborn, synes ikke

at være ret i sit Es. For at studere paa sin Rolle har han

formodenlig ikke faaet Lejlighed, som han daglig plejer, til

at besøge Hagens Vinkjælder eller „Kieler Omslag“ (Agent

Kielers Vinstue), hvor han hører til Stamgjæsterne. Fryden

dahl, som tro r at burde gjøre ham opmærksom paa en vigtig

Scene, der ikke er gaaet godt ved Prøven, affærdiger han med

et kort: „Hr. Greve, (saaledes kaldtes Frydendahl), det bliver

min Sag,“ og Frydendahl fjerner sig med de Ord: „Bittermann

(saaledes kaldtes Lindgreen efter hans Rolle i „Menneskehad

og Anger“) er gal i Parykken; han har ikke faaet sin sæd

vanlige O tter“. Stage spankulerer omkring som den drabe

lige Rhingreve, og Rongsted, der skal spille Ridder Schauen-

burg, hvisker nogle morsomme Tvetydigheder i Øret paa en

af de kyske Nonner. Afsides holder sig Karl Winsløw, der

er en af Dommerne i den hemmelige Ret, og C. N. Rosenkilde,

der spiller en Portner. Ingen aner, at disse to unge Skuespil

lere om nogle Aar skulle svinge sig op til at blive Theatrefs

ypperste.

Nu stormer en Skare Figurantinder ind, iførte hvide korte

Skjorter og trefarvede Trikots og med Blomsterbuketter i

Hænderne, sladrende og leende. De skulle forestille yndige

Jomfruer, der bringe Kejseren deres Hyldest i en sirlig Datids.

Efter dem følger en Dandser, som endnu ikke er fuldstændig

paaklædt. Hans Extremiteter ere udstyrede med Trikots og

pyntelige Sandaler, men hans Overkrop bærer en let lys

Trøje, og lian har Papillotter i Haaret. Han har endnu meget

at gjøre, før lian kan fuldende sit Kostume, thi han, der

tillige er Dandserepetitør, ved, at ved den sidste Prøve gik

enkelte Dele af Dandseh ikke saa godt, som de burde. Han

J. Davidsen: F ra det gamle Kongens Kjøbenhavn