Previous Page  168 / 386 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 168 / 386 Next Page
Page Background

Over Kulisserne, bag Kulisserne og foran Kulisserne

165

gik lios en af Kongens Adjudanter, General R— paa det op

til Theatret stødende Gjæthus, og hvorved Dandserinder og

Figurantinder udgjorde det kvindelige Selskab. I ethvert Til­

fælde var Forskjellen i Henseende til dette Kapitel mellem

den Tid og Nu som Nat mod Dag. Aarsagen dertil maa ikke

blot søges i den særegne sociale Stilling, som Theaterperso-

nalet indtog, og som h idrørte fra den traditionelle Fordom,

hvorved det dengang saa at sige blev betragtet som en egen,

fra det menneskelige Samfundsliv udelukket Kaste, men ogsaa

fra de højst trykkende Kaar, hvorunder Personalet virkede.

De ypperste Kunstnere og Kunstnerinder kunde ikke bringe

det til en højere Gage end 1000 Rdl., maaske med et Tillæg

af 200 Rdl. i Sæsondusør, og det mere underordnede P e r­

sonale var lønnet med fra 800 ned til 250 Rdl. Dandserinder

og Figurantinder vare endnu siettere lønnede, kun Solodanser­

inden Mad. Schall havde 1000 Rdl. i Gage. At der saaledes

især for de sidstnævnte hørte stor Sjælsstyrke og Sædelig­

hedsfølelse til at modstaa de Fristelser, for hvilke de vare

udsatte fra Ilofmænds og Rigmænds Side, er k lart nok, og

det saa meget mere, som den daværende Tænkemaade, som

ovenfor bemærket, ikke tog videre Forargelse af et usædeligl

Forhold.

Disse trykkende Kaar bevirkede, at selv de fornemste

Kunstnere, naar de ikke tillige havde en eller anden Embeds­

stilling ved Theatret som Instruktør, Regissør, Økonomi­

inspektør osv., der særlig lønnedes, og naar de, hvad der som

oftest var Tilfældet, ikke vare økonomisk anlagte og tillige

havde Familie at forsørge, befandt sig i idelig Pengeforlegen­

hed og maatte ty til Aagerkarle, der forøvrigt vanskelig indlod

sig med Skuespillere, fordi disse som et særegent Privilegium

paa Grund af deres Tjeneste vare fritagne for at sættes i

Gjældsarrest. De vare derfor idelig plagede af Næringssorg,

og det er forbavsende, at de desuagtet kunde varetage Kun­

sten, saaledes som det skete. De maa have været begavede

med et let Sind, der ikke maa forvexles med Letsindighed.

Der var ikke faa, som saaledes levede i den dybeste Fattig­

dom og alligevel vedligeholdt det gode Humør. Som Exempel

kan nævnes den fortrinlige Skuespillerinde Mad. Preisler, om

hvem der af Overskou i hans Theaterhistorie fortælles føl­

gende: Paa hendes sidste Fødselsdag, den 16. December (hun

døde i sit 36. Aar), blev Skuespiller Saabye enig med fem

til sex andre om at begive sig efter Forestillingen til hendes

Bopæl paa Kongens Nytorv for at gratulere hende og for at