FraDetGamleKongensKjøbenhavn

enhver efter sin Stilling faar en smuk Fribolig?“ — „Nej, Vor

h erre bevares!“ udbrød Mad. Clausen, da han med megen

Varme fremsatte denne Plan for en Del Skuespillerinder, „her

kan være Spektakler nok, naar vi komme sammen ved Prøver

og Forestillinger; skal vi nu ligge Aar ud og Aar ind i en

Kaserne med hverandre, saa bliver der aldrig en rolig Time.“

— „Aa hvad!“ indvendte Ryge, „man maa finde sig i sligt for

saa betydelige Fordeles Skyld. Og der maa jo være en Inten-

dant til at overholde Fred og Orden!“ — „Ja, men tag mig

det ikke ilde op,“ vedblev hun i en spøgende Tone, „det maa

ikke være Dem, gode Hr. Doktor; thi saa kommer vi nok til

at tage Politiet til Hjælp imod Øvrigheden.“ Da alle, hvem

han talte med om denne Sag, kom med lignende Bemærknin

ger, opgav han Forsøget med at bringe Indretningen til Ud

førelse, men blev derfor ikke ked af at paavise, hvor fortræf

felig den vilde være.

Den forhen omtalte Stilling, som Skuespilkunstens Dyr

kere indtog i det sociale Liv og i det almindelige Omdømme,

bevirkede, at naar Folk, der hørte til de saakaldte bedre Sam

fundsklasser, efterkom et bydende Kald til at betræde denne

Kunstnerbane og derfor gik til Theatret, vakte det den største

Opsigt og var Gjenstand for stor Utilfredshed ikke blot hos

deres nærmeste, men ogsaa hos Standsfæller, der ikke vare

langt fra at betragte det som en Nedværdigelse for Standen.

Dette var saaledes Tilfældet med Ryge og Nielsen. Ganske vist

var det for den førstnævntes vedkommende noget nhørt, at

en Mand* der var anerkjendt som en udmærket Læge, der

havde taget Doktorgraden med stor Hæder og som Fysikus

i Flensborg havde et Embede, der i Forbindelse med hans

store Praxis indbragte ham en betydelig aarlig Indtægt, af

sin brændende Lyst til Theatret førtes til at hellige sig til et

Kald, hvis Udøvere som Personer ikke stod synderlig højt i

det offenlige Omdømme, og han derved gav Afkald paa en

højtagtet Stilling og Indtægter, som han i bedste Tilfælde

næppe kunde faa erstattet med en F jerdepart — noget saa-

dant vilde selv i Nutiden, da Fo rho ldene, dog i saa høj en

Grad have forandret sig, vække Sensation. Der gjordes ogsaa

alt muligt for at faa ham til at opgive denne Plan. Hans gamle

Fader, Konferensraad Ryge, gjorde de største Anstrængelser

og fandt Understøttelse hos selve Direktionen, og flere af

hans Venner sendte ham skriftlig Underretning om, at livis

han blev Skuespiller, vilde de afbryde al Forbindelse med

ham, men alt forgjæves. Ryge stod fast, og man ved jo, hvor

168

Over Kulisserne, bag Kulisserne og foran Kulisserne