251 / 386
2 4 8
Kjøbenhavns Vægterkorps og Vægterversene
rik den S jette, H an s Død gav A n ledn ing til en i sin T id m eget
b e k je n d t Vise, som b egynd te saa led e s:
„O store Jammer, Boelm ann døde,
Forsam ler Jer, o Vægtermænd o. s. v.“
Som oven fo r b e rø rt, v a re V æ g terne ud sa tte fo r m ange P la
g e rie r og D rille rie r af k a ad e M ennesker og lystige F æ tte re ,
isæ r sa ad an n e,' mod h v ilk e de h avd e udøvet d ere s M yndig
h e d i alvo rlig e re K on flik ter. L e jligh ed til slige P la g e rie r gav
m an g en Væ gter ikke sjæ ld e n t ved den F o rsøm m e lig h ed , h a n
g jo rd e sig sky ld ig i ved at fa a sig en S lum m e r i en Iijæ ld e r-
hals. D et e r jo let fo rk la rlig t, at en stak k els M and, d e r m a a tte
vaage om N a tten og h e lle r ikke
0111
D agen som F am ilie fo r
s ø rg e r k u n d e fa a sy n d e rlig Hvile, let blev fris te t til at give
e fte r fo r N a tu re n s K rav , og a t h a n da, n a a r h a n troede alt
stille og roligt, og isæ r n a a r P a tro u ille n v a r p a sse re t, søgte at
faa sig en Sm u le Søvn. Men d et kom h am u n d e rtid e n d y rt
til at staa. E n b e k je n d t K om m e rsb ro d e r, d e r v a r en svo ren
F je n d e af Væ g tern e og ved sine S am m en stø d m ed disse vel
og saa h avd e G ru n d d e rtil, g jo rd e sig en F o rn ø je lse af, jæ vn lig i
S elsk ab m ed a n d re ligesindede, a t o v e rra s k e en elle r an d en p a a
sin P o st sovende Vægter, liste S tokken, ja endog, n a a r Søvnen
v a r m eget fast, P ib en fra h am , saa selv stød e i P ib en fo r a t
væ kke h am og lokke a n d re Væ g tere til, og saaled es b ringe
h am i en slem Knibe, id et h a n m ang led e sin e A p p a ra te r og
d e rv ed fo rra a d te , a t h a n h avd e fo rsøm t sin P lig t og v a r b le
ven overlistet. Al d e r ogsaa skete ligefremm e S am m en ro tte l-
s e r m ed del F o rm a a l a t p ry g le en ilde an se t Vægter, h ø rte i
gam le Dage h e lle r ikk e til S jæ ld e n h e d e rn e , og m angen en
m isted e p a a den M aade sit H elb red . I B iskop B irc h e ro d s
Dagbog fo rtæ lles, at en Vægter deii 29. D ecbr. 1701 af en Vove
h a ls blev k a ste t i V and e t og d ru k n e t. E n d n u k an an fø re s
som en b e k je n d t S treg, a t m an tæ nd te en S tum p Lys og sa tte
det i K ab u d sen p aa en i en K jæ ld e rh a ls sovende Vægter,
gav sig da til a t pibe og ra a b e B ra n d , h v o re fte r Væ g teren foer
op, løb ig jenncm G aden m ed det b ræ n d e n d e L ys p a a Hovedet,
p eb og ra a b te ligeledes af fu ld H als B rand . P ræ s te n i H o stru p s
„ In trig e rn e “ h a r væ re t m ed til „L ø je r og S p a s“, n a a r h ia n
„fly tted e Skilte og ra a b te B ra n d om N atten , m en s Væ g teren
sov“, og h an fo rtæ lle r om Mads H ellebæ k, at h a n lod, som h a n
v a r fu ld og blev taget af Væ g teren :