253 / 386
2 5 0
Kjøbenhavns Vægterkorps og Vægterversene
Kl. 11.
Gud Fader os bevare,
D e store m ed de sraaa,
Hans hellig Engleskare
En Skandse om os slaa!
Selv vogter han B yen vel;
Vort Hus og Hjem
Haver Gud i Gjem,
Vort ganske Liv og Sjæl.
Kl. 12.
D et var om M idnatstide,
Vor F relser han b lev født,
Til T røst A lverden vide,
Som ellers var iorødt.
Vor K lokke er slagen Tolv.
Med Tung’ og Mund,
Af H jertens Grund
Befal Eder Gud i Vold!
Kl. 1.
Hjælp os, o Jesu kjæ re!
Vort Kors i Verden her
T aalm odelig at bæ re;
Der er ej F relser fler.
Vor K lokke er slagen Et.
Ræk os din Haand,
0 Trøsterm and;
Saa vor der Byrden let.
Kl. 2.
Du m ilde Jesulille,
Som haver os saa kjær,
1 Mørke fødes vilde,
Dig ske Lov, Pris og Æ r’!
Du værdig Hellig-Aand,
Oplyse os
Evindelig,
At vi Dig skue kan.
Kl. 3.
Nu skrider Natten sorte,
Og Dagen stunder til,
Gud lad Dem blive borte,
Som os bedrøve vil!
Vor K lokke er slagen Tre.
O Fader from !
Til Hjælp os kom ,
Din Naade os b e te e !
Kl. 4.
Du evig Gud ske Ære
L høje H imm elkor,
Som Vogter vilde være
For os, paa Jorden bor!
D et ringer nu af Vagt.
For en god Nat
Sig Herren Tak,
Tag Tiden vel i Agt!
Kl. 5.
O Jesu Morgenstjerne!
Vor Konge i din Vold
B efale vi saa gjerne,
Bliv du hans Sol og Skjold!
Vor K lokke er slagen Fem .
Kom blide Sol
Fra Naadens Pol,
Oplys vort Hus og Hjem!
L ovet væ re Gud vor Herre,
Hannem ske Lov, Pris og Æ re!
Om F o rfa tte re n til V æ g tersangen h a r d e r væ re t T v iv l b la n d t
de Læ rd e . Nogle, d e rib la n d t Rasm . N y e ru p , h a v e an tag et, at
d en sky ld es D ig te ren A nders C h risten sen A rreboe, til hvis
h je rte lig e og sim p le D igtning den i A and og T on e p a sse r. Men
d a h a n a lle red e død e 1637, og d e t ikke vides, a t Væ g tersang en
e r in d fø rt fø r d en T id, e r d e r lan g t s tø rr e G ru n d til a t antage,
h v a d ogsaa de fleste m ene, at vo r sto re, i 1703 afdøde P sa lm e -
d ig te r K i n g o e r F o rfa tte re n , hv is Aand, T a n k e r og e jendom
m elige F o rm , som de vise sig i h a n s relig iø se D igtninge, og
sa a p a a en sm u k M aade g jen findes i d enn e Sang. H vem d e r
h a r k om p o n e re t Melodien, e r ikke b ek jend t, sa nd syn ligv is h a r
d en væ re t en g amm el Salm em elodi. Den kom h e lle r ikke