256 / 386
Fra den gamle Hovedvagt
2 5 3
ledes ved de tre e fte r P a tr ia r k e r n e A b rah am , Isak og Jak o b
o p k a ld te K anon er, saa v id t vides T ro fæ e r fra Svenskekrigene,
hvis M un d in g e r over J e rn g itre t tru e n d e vendte u d mod T o r
vet, hvo rvel m an jo v a r temm elig sik k e r paa, at det ald rig
vilde fald e dem in d at agere Ildsvæ lg. T illige betegnede Hoved
vagten H o v ed stad en s E g en sk ab som V aab enp lad s og Fæ stning,
den v a r Sym bol p a a det Væ rn og den B eskyttelse, som d e r
ved yd ed es den s Indbyggere. Men og saa for K jøb enh avn s
Folkeliv h av d e Hovedvagten e n B etydning, h v o ra f der, efter
a t den ved den gam le Bygnings N e d b ry d n in g i 1875 e r h en lag t
til en lidet besøgt U d k an t, til C itadellet F re d e rik sh a v n , kun
e r rin g e S p o r tilbage. H vo rledes det fo rh o ld t sig d e rm ed vil
frem g a a af følgende O p trin , d e r h v e r for sig ere for k a ra k te ri
stiske, til at de ikke b ø r b ev ares fra a t synke i G lemselens
Grav.
Vi gaa i T a n k e rn e tilbage til en sm uk Somm erdag. Aars-
talle t e r h e rv e d ligegyldigt, thi hvad vi sigte til, b ehøver ikke
nogen b e stem t T idsangivelse. V iseren p a a H ov edvag tsuh ret
sta a r p a a li M inu te r over elleve. Med tak tfa ste S k rid t og i
god O rd en n æ rm e r sig f ra G o thersgade den af en K a p ta jn
kom m a n d e re n d e A fdeling, „den søde V a g tp a ra d e “, som den
kaldes i Visen. Med æ re fry g tb y d en d e M ine svinger T am b o u r
ina jo re n sin sø lv k n ap p ed e Stok til T egn for T romm eslag ern e,
riaar M usiken p av se re r. Ved Ankom sten til Hovedvagten op-
m a rs c h e re r M and sk ab et overfo r Vagten, d e r skal afløses, Ge
væ ret p ræ s e n te re s og sk u ld re s igjen. Den M enneskem asse,
tler li a r om givet V a g tp a rad en u n d e r „O p træ k n in g e n “, og b la n d t
hv ilken isæ r d en k jøb en liav n sk e Gadeungdom e r stæ rk t re
p ræ se n te re t, fa a r en rig T ilstrøm n in g fra alle S ider, thi Mu
siken b eg y n d e r a t spille. Fo lk af alle K lasse r fo rsam le sig
for at h ø re p a a de M arsch er, G aloppader, B ru d sty k k e r af
O p era er, som gives til b ed ste i en h a lv T im es T id, og hvori
tle sæ regn e In s trum e n te r, d e r betegne tlen „ ty rk isk e M usik“,
sp ille en frem træ d e n d e Bolle. D er e r Folk, som næ sten a l
drig fo rsømm e nogen V ag tp arad e, det er m a ask e den eneste
m u sik alsk e Nydelse, de h a v e Adgang til, og tlen er jo gratis.
Den jæ vn e B o rg e rm an d , d e r h a r tru k k e t sig tilbage fra h o r
re tn in g en og h a r hele sin T id Lit sin R aad ighed , lia r en vel
komm en L ejlig h ed til en behagelig Adspredelse. F o r den „fiili-
rig e “ H aan tlvæ rk ssv en tl er V ag tp a rad en „M essingfroko st“, og
fo r L æ re d re n g e n i Skød sk ind og T ræ tø fle r, d er ved den Tid
h a r Æ rin d e fo r M ester e lle r for M esters Kone, er det en Svir
at lægge Vejen ov er Kongens Nytorv. Isæ r e r V ag tp arad en
/