314 / 386
O p tø jern e i K jø b en h a v n 1 8 1 9— 2 0
3 1 1
Naar man ved, hvor agtet det af Hofraad Amsel David
Meyer grundede Handelshus var ved sin Virksomhed og ved
sin store Godgjørenhed, der ogsaa i fuldt Maal kom Kristne til
gode, frem træder endnu mere det afskyelige i denne neder
drægtige Opfordring, der jo gik ud paa Plyndring og andre
Voldsomheder. Her var det da ogsaa, at Massen flokkede sig
og under H u rraraab begyndte at slaa Ruderne ind. En Væg
ter, som formanede til Rolighed, fik Prygl og maatte flygte,
og tre Husarer, der som Piket vare opstillede i Nærheden,
mente ikke at kunne udrette noget mod Massen og red der
for ganske rolig deres Vej. Aldrig viste den slette Ledelse sig
i et mere grelt Lys end ved denne Lejlighed. Da 43 Ruder
vare indslagne i Gaarden, indfandt der sig endelig noget Po
liti, som med Stokkeslag fordrev Massen og arresterede et Par
af Deltagerne. Senere paa Aftenen blev der indslaget Ruder
paa flere Steder i Raadliusstræde, Kompagnistræde, Hysken-
stræde, paa store Kjøbmagergade, i Kronprindsensgade osv.
Militæret ryddede nu Gaderne, og henimod Midnat var alt
roligt.
Ved denne Lejlighed tildrog der sig eu lille Begivenhed, som
er ret karakteristisk for daværende Tilstande. Politidirek
tøren, som pligtmæssig havde givet Møde for i egen Person
at lede Operationerne, blev paa Hjørnet af Kompagnistræde
og Hyskenstrædc overfaldet af en ubekjendt Person med
Stokkeslag. En Vægter kom til, og Voldsmanden greb Flugten
til Nytorv, forfulgt af Vægteren, som af Pøbelen afholdtes
fra at gribe ham. Justitsraad Hvidberg var imidlertid tyet
ned i en Kjælder, hvorefter tvende Vægtere, som det hedder
i den i denne Anledning afgivne Rapport, fik Ordre til at ge
leide Politidirektøren, indtil en Politipatrouille tog ham under
sin Varetægt og bragte ham i Sikkerhed. Man kan tænke
sig, at denne lille Episode, der hurtig kom ud blandt Folk,
blev meget omtalt, og vakte stor Morskab. I de raadende
Kredse, hvor Politidirektørens Mangel paa Dygtighed mere
og mere blev erkjendt, bidrog den ogsaa sikkert til at fremme
det almindelige Ønske om et Personskifte i den Post, han vist
nok aldrig burde have beklædt; men for at det ikke skulde
blive altfor paafaldende, hengik der dog et Par Maaneder,
inden lian den 1. Janu a r 1820 pludselig blev afskediget i
Naade og med Ventepenge, og lians Post overdraget til Assessor
i Højesteret, E tatsraad Kjærulff.
Om den mellemliggende Tid er der med Hensyn til vort
Æmne kun lidet at meddele. Men i Januar 1820 begyndte der