320 / 386
K jø b e n h a v n s k e Originaler
3 1 7
baaren i Triumf, og man bad ham snart komme igen, hvilket
han da heller ikke forsømte. Det var ligesom en sidste Op
blussen af en Gemytlighed, som i mange Aar havde mun
tret visse Kredse i Kjøbenhavn, thi kort Tid efter, at Borger
væbningens Vagthold var ophørt, erfaredes det, at den gamle
var hensovet ved en stille og rolig Død.
Den gamle Mand var Skomager B r a m s e n , tilvisse en
Original, men en godmodig og meget afholdt Personlighed.
Fra Ungdommen af i Besiddelse af et ikke almindeligt mu
sikalsk Talent, lærte han sig selv at spille paa Violin og Guitar.
Han sang smukt, kunde Alverdens Viser og var desuden en
godmodig Spøgefugl, der gjerne deltog i enhver sømmelig
Spøg; han forstod tillige ved sine pudsige Indfald og Historier
at krydre Selskabeligheden. Om han just ikke var i Besid
delse af spillende Lune, havde han dog det gode Humør,
der river med sig, det raske Svar, der rammer Sømmet paa
Hovedet. Han var ret dygtig i sin Profession, blev tidlig Me
ster og holdt Svende, men hans jHang gik i en anden Ret-
ning, og den gyldne Jordbund, som Arbejdet jo skal afgive,
lod han i Reglen ligge brak. Naar han havde faaet fat i sin
kjære Violin, kunde han ikke let slippe den; Melodier, som
han havde hø rt i Theatret — thi han var, saavidt hans Pung
tillod det, en flittig Theatergænger — bragte han hjem med
sig, fik dem efter nogle Forsøg frem paa Instrumentet, ¡og
snart satte han selv Ord dertil, naar han ikke kunde faa fat
paa Texten. Thi han var ogsaa Digter. Der gives endnu Sange,
som Bramsen skal være Forfatter af; i det mindste tillægges
der ham til Exempel følgende:
„I vores Land der er saa godt at være,
Man hænges ej for bare Bagatel,
Man kan sig m eget godt for Hede nære,
Man sulter h eller ej ihjel;
Man drikker ikke altid Vand
Og har dog ganske god Forstand.
Her er man ikke evig barske Jæ tter,
Man bliver tvertim od af Elskov hed;
Her har man smukke Blonder og Brunetter,
Saavel som øvrig Christenhed.
Man sukker, knæ ler for en Skjøn,
Og hendes „Ja“ er Elskovs Løn.
Her g aar man uden Lejde af Banditter
Og konserverer dog sit Liv for Stik,
Og ingen hellig Kommission udfritter,