Previous Page  325 / 386 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 325 / 386 Next Page
Page Background

3 2 2

K jø b e n h a v n s k e O riginaler

og Nyt, og derfor gik han ogsaa under Navnet „Gammelt og

Nyt“.

Men lians rette Navn var ogsaa vel bekjendt, thi der var

næppe noget Barn, som ikke kjendte eller i det mindste ikke

havde hø rt om J e n s P e t e r T ø n d e r , Kandidat og forhen

literæ r Telegraf-Bestyrer. Jens Peter Tønder var født den

19de Feb ruar 1773 og hørte til en af Landets mest agtede Fa­

milier. Han nedstammede i lige Led fra den i Tordenskjolds

Tid bekjendte Admiral Tønder, der i Svenskekrigen to Gange

fik sit Ben sønderskudt, og hans Fader var ligeledes Admiral

og en af Holmens Chefer. Trods denne betydelige Stilling vare

den sidstnævntes Kaar dog smaa, da han havde en meget’

stor Flok Børn at forsørge, og Jens Peter maatte i sin Barn­

dom, som han selv fortæller, bære paa Fattigdoms-Korset.

Han lilev sat til Studering og kom i Huset hos en nær Slægt­

ning, Fr. Sneedorff, Professor i Historie ved Kjøbenhavns

Universitet; her nød han en omhyggelig Undervisning, stu ­

derede Theologi og tog sine Examina med bedste Karakter.

Han maatte derefter ernære sig ved Informationer i Fransk og

Latin, hvori han besad en ikke ringe Færdighed, men hans

underlige Væsen og temmelig butte Manerer vare ham ikke

lidet til Hinder og bevirkede tillige, at hans Familie, der

talte meget bemidlede Folk, slog Haanden af ham. Han sav­

nede stundom det nødvendigste, og da han var for ærekjæ r

eller ogsaa for stridig til at bede sine paarørende om Bistand,

drev Nøden ham til i en ung Alder at tage Hyre som simpel

Matros, i hvilken Egenskab han gjorde to lange Sørejser, den

ene til Nordamerika, den anden til Kina og Ostindien. Derfra

h id rø rte vel det sømandsagtige, der var i hans Væsen. Ved

sin Tilbagekomst til Fædrelandet blev han under Krigen med

England ansat ved den optiske Telegraf, men snart afskediget.

Senere tog han igjen fat paa sine Informationer og prædikede

tillige af og til i Hovedstadens Kirker, men det lader ikke

til, at han gjorde synderlig Lykke med de Anskuelser, han

udviklede paa Prædikestolen, thi da han søgte om et Præste­

kald, blev det ham nægtet.

Nu begyndte han den Levemaade, der stemplede ham som

en Særling og bevirkede, at han blev Gjenstand for almindelig

Opmærksomhed. Det fortælles almindelig, at et Hjerteanlig­

gende var den nærmeste Anledning dertil; Tønder var nemlig

bleven forelsket i en ung Pige, der tjente i hans Fbrældres

Hus. Trods Bønner og Taarcr vilde de ikke give deres Minde

til Forbindelsen, og fortvivlet derover og vel ogsaa for at