325 / 386
3 2 2
K jø b e n h a v n s k e O riginaler
og Nyt, og derfor gik han ogsaa under Navnet „Gammelt og
Nyt“.
Men lians rette Navn var ogsaa vel bekjendt, thi der var
næppe noget Barn, som ikke kjendte eller i det mindste ikke
havde hø rt om J e n s P e t e r T ø n d e r , Kandidat og forhen
literæ r Telegraf-Bestyrer. Jens Peter Tønder var født den
19de Feb ruar 1773 og hørte til en af Landets mest agtede Fa
milier. Han nedstammede i lige Led fra den i Tordenskjolds
Tid bekjendte Admiral Tønder, der i Svenskekrigen to Gange
fik sit Ben sønderskudt, og hans Fader var ligeledes Admiral
og en af Holmens Chefer. Trods denne betydelige Stilling vare
den sidstnævntes Kaar dog smaa, da han havde en meget’
stor Flok Børn at forsørge, og Jens Peter maatte i sin Barn
dom, som han selv fortæller, bære paa Fattigdoms-Korset.
Han lilev sat til Studering og kom i Huset hos en nær Slægt
ning, Fr. Sneedorff, Professor i Historie ved Kjøbenhavns
Universitet; her nød han en omhyggelig Undervisning, stu
derede Theologi og tog sine Examina med bedste Karakter.
Han maatte derefter ernære sig ved Informationer i Fransk og
Latin, hvori han besad en ikke ringe Færdighed, men hans
underlige Væsen og temmelig butte Manerer vare ham ikke
lidet til Hinder og bevirkede tillige, at hans Familie, der
talte meget bemidlede Folk, slog Haanden af ham. Han sav
nede stundom det nødvendigste, og da han var for ærekjæ r
eller ogsaa for stridig til at bede sine paarørende om Bistand,
drev Nøden ham til i en ung Alder at tage Hyre som simpel
Matros, i hvilken Egenskab han gjorde to lange Sørejser, den
ene til Nordamerika, den anden til Kina og Ostindien. Derfra
h id rø rte vel det sømandsagtige, der var i hans Væsen. Ved
sin Tilbagekomst til Fædrelandet blev han under Krigen med
England ansat ved den optiske Telegraf, men snart afskediget.
Senere tog han igjen fat paa sine Informationer og prædikede
tillige af og til i Hovedstadens Kirker, men det lader ikke
til, at han gjorde synderlig Lykke med de Anskuelser, han
udviklede paa Prædikestolen, thi da han søgte om et Præste
kald, blev det ham nægtet.
Nu begyndte han den Levemaade, der stemplede ham som
en Særling og bevirkede, at han blev Gjenstand for almindelig
Opmærksomhed. Det fortælles almindelig, at et Hjerteanlig
gende var den nærmeste Anledning dertil; Tønder var nemlig
bleven forelsket i en ung Pige, der tjente i hans Fbrældres
Hus. Trods Bønner og Taarcr vilde de ikke give deres Minde
til Forbindelsen, og fortvivlet derover og vel ogsaa for at