135 / 327
T IDEN MELLEM KRIGENE
Det var maaske ikke helt uden Hensigt, at det paa Generalforsamlingen i
1919 blev nævnt, hvorledes Fabrikkens Udvidelser vilde give Mulighed for
Driftsbesparelser. Samtidig undlod man at opstille altfor gunstige Formod
ninger om Resultaterne for det indeværende Aar. Der var ganske vist indgivet
mange Ordrer, og — hed det: »hvis ikke Materialevanskeligheder vil virke
altfor hæmmende, og den i 1919 forhøjede Arbejdsløn og forkortede Arbejds
tid stiller os ugunstigt overfor udenlandsk Konkurrence, synes Udbyttet for
Aaret at være særdeles tilfredsstillende«.
Ja, hvis — ! Højkonjunkturerne fra Krigstiden skulde paa Grund af flere
Aarsager ikke holde sig længe for Industriens Vedkommende. Og T itan havde
jo nu 4^ Million Kr. at skulle svare til. Hvis der kom nedadgaaende Tider,
var det maaske ikke helt uden Grund, at Social-Demokraten hævdede, Sel
skabet var overkapitaliseret.
Den Bestyrelse, som havde vedtaget Udvidelserne under Krigen og nu
skulde føre Selskabet videre, var ikke den samme, som havde siddet, da Krigen
brød ud. Overretssagfører Honum var død allerede i Begyndelsen af 1915 og
erstattet med sin Kollega Konrad Levysohn. Etatsraad Hammerich havde inden
sin Død, ligeledes i 1915, været med til at vedtage den første Udvidelse af
Aktiekapitalen. Han fulgtes i Bestyrelsen af Ingeniør Rudolph Christiani,
mens Direktør Paulsen fulgte ham som Formand og fungerede som saadan i
mere end 20 Aar, indtil sin Død 1935. Efter Levysohns Død 1925 blev In
geniør E. B. Cruse fra F. L. Smidth valgt ind og sidder stadig i Bestyrelsen.
Da Professor Bøggild døde 1928, supplerede Bestyrelsen sig med Overrets
sagfører Povl Thomsen, men paa Generalforsamlingen blev Vexellerer Pe-
tersen-Hinrichsen valgt i Stedet for, og Povl Thomsen kom først i Bestyrelsen
i 1934, efter at Direktør Garde, der siden sin Afsked i 1923 havde været dens
femte Medlem, havde trukket sig tilbage. Efter Petersen-Hinrichsen fulgte i
1935 Sukkerfabrikkernes Leder, Direktør Gammeltoft, som blev Formand
efter Direktør Paulsens Død og er det endnu. Rud. Christiani traadte efter
eget Ønske ud i 1936 og, som han ligeledes havde ønsket det, blev hans Kom
pagnon Kaptajn Aage Nielsen hans Efterfølger, indtil sin Død 1945, da han
blev erstattet med Grosserer Emil Hjort. Povl Thomsen, der døde 1934, fik
som Eftermand Direktør Ejnar Secher, der ligeledes fungerer endnu.
Det blev som antydet ikke længe, de gode Tider holdt sig. Købeevnen tog
af, og den tyske Konkurrence blev særdeles følelig. Hertil kom i 1920 et
130
T I T A N I Ø S T E N
Titan’s Produkter har fundet Vej til mange Breddegrader. En af Fabrik
kens elektriske Taljer, som fremstilledes fra 1919, ser her opstillet paa
Malakkahalvøen, i Staten Penang, Straits Settlements.