Previous Page  133 / 327 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 133 / 327 Next Page
Page Background

Fabrikken havde efterhaanden ogsaa en Del at skulle svare til. I Henhold

til en to Aar gammel Bemyndigelse havde Bestyrelsen i 1915 udvidet Aktie­

kapitalen fra 1 til 2 Millioner Kr. og som allerede nævnt var der i 1916 Tale

om en ny Udvidelse af samme Størrelse. Direktør Helweg gik ubetinget ind

for denne Forøgelse af Kapitalen, mens Direktør Garde nærede visse Betæn­

keligheder. Enden blev, at Bestyrelsen foreslog og en følgende extraordinær

Generalforsamling vedtog Forøgelsen fra 2 til 3 Millioner under Hensyn til

den stærke Udvidelse af Omsætningen, som formodentlig vilde holde sig

ogsaa efter Krigens Afslutning, og af Hensyn til snarligt kommende Ud­

videlser. De gamle Aktionærer fik som sædvanligt Forkøbsret. Og endnu en

Gang inden Krigen var forbi, i April 1918, søgte og fik Bestyrelsen Bemyn­

digelse til at udvide Aktiekapitalen med indtil 50 % og benyttede sig af T il­

ladelsen. Aktiekapitalen blev forøget med endnu halvanden Million, udbudt

til Kurs 120 og med et halvt Aars Udbytte til de ny Aktionærer. Fabrikkens

D rift skulde altsaa fremtidig svare for 4^ Million Kroner.

Men efter de ny Udvidelser var Kapaciteten ogsaa blevet betydelig større,

blev der sagt paa Generalforsamlingen 1919, ligesom den ny Indretning af

Fabrikken tillige gav Mulighed for væsentlige Driftsbesparelser.

Driftsbesparelser? Det lyder som ny Toner, og Begrebet var forsaavidt

ogsaa af relativ ny Dato. Naar det blev nævnt nu, var det maaske baade paa

Grund af, at man nærede Frygt for at Højkonjunkturerne ikke vilde holde sig,

og fordi Ingeniør Kjems havde begyndt sin Virksomhed. Det er allerede nævnt,

at Frode Kjems i 1912 vendte tilbage fra Amerika efter et fleraarigt Studie­

ophold. Ved Hjemkomsten maatte han naturligvis gøre sine Iagttagelser og

Tanker paa Baggrund af de indhøstede Erfaringer. Blandt andet var der den­

gang herhjemme slet ikke Tale om Standardstørrelser af forskellige Smaadele,

Skruer og lignende. Kjems gik med stor K raft ind for at gennemføre en

Standardisering, og fik især Støtte heri af Direktør Garde, der blev i den Grad

optaget af det rigtige i Tanken, at han virkede for dens almindelige Udbre­

delse, og ved Oprettelsen af Den danske Standardiseringskommission i 1926

blev dennes Formand.

Aaret efter sin Hjemkomst var det Kjems tilstillede Direktionen et Brev,

som var det første Skridt paa Vejen til Oprettelsen af T itan’s Driftskontor.

Tidligere havde Forholdet været det, at Arbejdstegninger gik direkte fra Tegne­

stuerne til Værkstederne og paa den Maade kom der ofte Kludder i det,

fordi ingen havde noget rigtigt Overblik. Nu foreslog Kjems, at Tegningerne,

baade til Værksteder og Støberi, skulde om man saa maa sige administreres

128