134 / 327
fra Kontoret, og for Værkstedernes Vedkommende forsynes med Paategning
om, hvor lang Tid det burde tage at lave vedkommende Arbejde. Paa den
Maade kunde Overværkføreren altid vide, paa hvad Stade de forskellige Ar
bejder befandt sig. Og det vilde ligeledes spare Tid, hvis en enkelt Mand
udskrev Støbegodset og i givet Tilfælde straks kunde give Besked herom.
»Ved den nuværende Ordning«, slutter Brevet, »gaar diverse Reklamationer
fra Arbejdere eller Formanden til Værkføreren, derfra til Ingeniørkontoret,
og saa derfra til Tegneren, som har udskrevet Godset, og denne skal saa i
Værkstedet for at undersøge, hvordan Sagen forholder sig. Dette er en stor
Omvej og der kan spares megen Ulejlighed for Mænd, hvis Tid er værdifuld,
og som slet ikke burde have med dette at gøre«.
Kjems’ Betragtninger gjorde Indtryk paa Direktionen, og der blev handlet
i Overensstemmelse med dem, skønt de første og senere Foranstaltninger af
arbejdsbesparende Art førte til visse Gnidninger med Værkstedsledelsen. Fra
1916 fik Kjems nærmest en sideordnet Stilling med den gamle veltjente Over
værkfører Quist-PIansen og Driftskontoret blev etableret. Fra 1917 blev der
afholdt regelmæssige Møder mellem Kjems og Quist-Hansen, samt Ingeniø
rerne Barkhuus, Fritzbøger, Fuhrmann og Mortensen, og Fabrikkens Arbejds
metoder blev efterhaanden saavidt muligt forbedret og forenklet i tidsbespa
rende Retning.
Skønt denne Virksomhed naturligvis i høj Grad har gavnet Fabrikkens
Rentabilitet, maa det ud fra en historisk Betragtning i lige saa høj Grad be
klages, at Fuldmægtig Hansen ved Nytaar 1918 fik Ordre til at gennemgaa
T itan’s Arkiv og kassere alt overflødigt. Ganske vist blev dette Arbejde ud
skudt fra Maaned til Maaned, men udfor Mødet 8. Maj samme Aar har Di
rektør Helweg i Margen kort noteret: Er udført. Denne Oprydning har sikkert
ødelagt mangen god Kilde til T itan’s Historie.
Foruden at der fra Begyndelsen blev arbejdet med Normalisering og Stan
dardisering, samt i det hele taget med en bedre Tilrettelægning af Arbejdet,
f. Eks. ogsaa ved en mere hensigtsmæssig Belysning af Værkstederne, kan det
nævnes, at der blev indrettet en fælles Frokoststue for Funktionærerne, saa de
kunde spise paa samme Tid. Der blev ogsaa Tale om Anskaffelse af ny Værk
tøjsmaskiner og Quist-Hansen undrede sig ofte, naar det lykkedes Kjems at
overbevise Direktør Helweg om Nødvendigheden af at anskaffe kostbare
Maskiner, hvilke Værkføreren aldrig havde kunnet faa Lov til at købe. I det
hele taget blev Grunden lagt til det Rationaliseringsarbejde, der stadig er
fortsat, efterhaanden under noget ændrede Forhold.