163 / 327
følgelig næsten kun Optryk af de ældre Prislister fra Marstrand, Helweg &
Co. F. Eks. gaar Katalogen over »Jærnstøbegods til Bygningsbrug« af 1899
tilbage til det ældre Firmas af 1895, med dens Riste, Vinduer, Spjæld, Jalousi
ventiler og Trappegelændere, samt de meget tidstypiske Trappebalustre og
Jernvindeltrapper ikke at forglemme. Og det samme gjaldt de andre specielle
Prislister for Staldtøj, Transmissioner og de mange forskellige Slags Ovne og
Komfurer, som Arrestovne, Centralovne, Ventilations- og Cirkulationsovne og
almindelige Stueovne, de sidste stadig fremstillet efter »Tegninger af Arkitekt
Bindesbøll«. Titan forsøgte sig forøvrigt i Aarene efter 1899 med en ny Type
»Flammeovne«, konstrueret af Ingeniør Jess Jensen. Det var gode og brænd
selsbesparende Ovne, men for dyre og vanskelige at betjene. Og paa Grund af
de betydelige Fremstillingsomkostninger gav de med det ringe Salg intet
Udbytte. Det gik heller ikke bedre med den Fremstilling af emaljerede Ovne,
som man siden forsøgte sig med.
Paa Linje hermed maa ogsaa nævnes Fabrikkens Desinfektionsovne, statio
nære, saavel som transportable, de sidste hestetrukne, beregnet for Udlejning
til Kommuner og Hospitaler under Epidemier. De første, »De Koefoed-
Haubergske Desinfektionsovne« — for de var i Oprindelsen et Produkt fra
Meinungsgade — blev leveret til flere københavnske Hjemløse-Herberger og
til Provinssygehuse.
De første Aar efter Sammenslutningen var iøvrigt ogsaa for Støberiets
Vedkommende præget af de almindelige ufredelige Forhold paa Fabrikken,
og der er foran fortalt om Stridighederne mellem Støbemestrene, som resul
terede i, at den meget dygtige Stein maatte fortrække, fordi han ikke kunde
komme ud af det med Helweg, og forresten heller ikke med Arbejderne.
Trods det Personaleforholdene efterhaanden trak sig noget i Lave, gik det
dog stadig ikke godt med Støberiet. Priserne var for smaa til de store Frem
stillingsomkostninger. Der var jo to Afdelinger, en, hvor Haandformerne
arbejdede, en anden, hvor Formemaskinerne blev betjent af Arbejdsmænd. Og
de hydrauliske Maskiner var altfor dyre i Brugen, naar det ikke drejede sig om
Massefabrikation, og selvom Ordrerne nok var store efter Landets Størrelse,
var de alligevel for smaa til Maskinernes. Enten støbte man med Tab eller
ogsaa i Forventning om senere Ordrer, saa Lageret blev overfyldt og ikke
altid kunde realiseres. Blandt andet brændte man inde med en Del Valsestole
som Følge af den indskrænkede Mølleridrift. Alene Ovnforretningen bar sig
saa nogenlunde, blot regnede man ikke med det store Lager og den megen
Plads dette optog.
158