Previous Page  169 / 327 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 169 / 327 Next Page
Page Background

tes i de forskellige Jagt- og Lystslotte, Eremitagerne, ogsaa i det mest

kendte danske af den Slags, det i Dyrehaven. Her kunde Bordet dækkes

i Køkkenet og derefter hejses op til Etagen ovenover, hvor Herskabet kun­

de nyde det lukulliske Maaltid uden at generes af Tjenerskabets Tilstede­

værelse. Det var det, man kaldte at spise

en h e rm itd g e ,

og derfra altsaa

Navnet paa Slottene.

Disse Indretninger kan siges at være Forløbere for senere Tiders mere

beskedne Elevatorer mellem Køkken og Spisestue, det være sig i Hoteller

og Restauranter eller i almindelige Borgerhjem, ligesom der ogsaa andetsteds,

længe før Elevatorernes egentlige Blomstringstid begyndte, var bragt lignende

Typer i Anvendelse til andre Formaal. Man brugte Elevatorer mellem Tørre­

rum og Magasiner i større Vaskerier, til Transport af Brændsel, Affald o. lign.

i Fængsler og Hospitaler og i Forretningslokaler for at kunne befordre mindre

Pakker, Brevbundter og deslige.

Allerede fra Begyndelsen af 1880erne havde Schmith & Marstrand, senere

Marstrand & Rubow udført en Række saadanne Vare-Elevatorer, beregnet for

Haandkraft, Remtræk eller Dampkraft. Elevatoren i Tuborgflasken var den

første Personelevator Firmaet byggede, men nogen virkelig praktisk Betydning

og større Udbredelse, det være sig til Gods- eller Persontransport, fik Eleva­

torerne dog først, efter at deres Drivkraft var blevet Elektriciteten.

Tuborgflaskens Elevator havde været drevet ved hydraulisk K raft forsynet

fra Byens Vandværk, og de Besøgende paa Udstillingen havde selv kunnet

iagttage, hvorledes Kraftanlægget fungerede. Hydraulisk K raft var da ogsaa

taget i Anvendelse til Driften af de Elevatorer, Marstrand, Helweg & Co.

udførte i det følgende Par Aar, saaledes ved den første egentlige Person­

elevator til praktisk Brug, der blev installeret i Materialgaarden, og ved de

fem Gods-Elevatorer i den ny Frilagerbygning ved Københavns Toldbod.

De blev drevet af et særligt Pumpeanlæg for Højtryk.

Men da København i Aaret 1890 fik sit første Elektricitetsværk, laa Vejen

aaben for nye Muligheder, og det tiltrods for at en Borgerrepræsentant under

Forhandlingerne bemærkede, at det næppe vilde være nødvendigt at sætte

én Taxt for Strøm til Belysning og én for Strøm til Kraftanlæg. Saa almin­

delige vilde elektriske Motorer næppe blive.

N u var der, hvad Elevatordriften angik, slet ikke Tale om andet, end at

Elektriciteten var langt at foretrække som Drivkraft, baade fordi den i langt

højere Grad var egnet til at opfylde de Sikkerhedskrav, som især Person­

befordringen maatte stille, og fordi den var mere økonomisk end Vand-

164