169 / 327
tes i de forskellige Jagt- og Lystslotte, Eremitagerne, ogsaa i det mest
kendte danske af den Slags, det i Dyrehaven. Her kunde Bordet dækkes
i Køkkenet og derefter hejses op til Etagen ovenover, hvor Herskabet kun
de nyde det lukulliske Maaltid uden at generes af Tjenerskabets Tilstede
værelse. Det var det, man kaldte at spise
en h e rm itd g e ,
og derfra altsaa
Navnet paa Slottene.
Disse Indretninger kan siges at være Forløbere for senere Tiders mere
beskedne Elevatorer mellem Køkken og Spisestue, det være sig i Hoteller
og Restauranter eller i almindelige Borgerhjem, ligesom der ogsaa andetsteds,
længe før Elevatorernes egentlige Blomstringstid begyndte, var bragt lignende
Typer i Anvendelse til andre Formaal. Man brugte Elevatorer mellem Tørre
rum og Magasiner i større Vaskerier, til Transport af Brændsel, Affald o. lign.
i Fængsler og Hospitaler og i Forretningslokaler for at kunne befordre mindre
Pakker, Brevbundter og deslige.
Allerede fra Begyndelsen af 1880erne havde Schmith & Marstrand, senere
Marstrand & Rubow udført en Række saadanne Vare-Elevatorer, beregnet for
Haandkraft, Remtræk eller Dampkraft. Elevatoren i Tuborgflasken var den
første Personelevator Firmaet byggede, men nogen virkelig praktisk Betydning
og større Udbredelse, det være sig til Gods- eller Persontransport, fik Eleva
torerne dog først, efter at deres Drivkraft var blevet Elektriciteten.
Tuborgflaskens Elevator havde været drevet ved hydraulisk K raft forsynet
fra Byens Vandværk, og de Besøgende paa Udstillingen havde selv kunnet
iagttage, hvorledes Kraftanlægget fungerede. Hydraulisk K raft var da ogsaa
taget i Anvendelse til Driften af de Elevatorer, Marstrand, Helweg & Co.
udførte i det følgende Par Aar, saaledes ved den første egentlige Person
elevator til praktisk Brug, der blev installeret i Materialgaarden, og ved de
fem Gods-Elevatorer i den ny Frilagerbygning ved Københavns Toldbod.
De blev drevet af et særligt Pumpeanlæg for Højtryk.
Men da København i Aaret 1890 fik sit første Elektricitetsværk, laa Vejen
aaben for nye Muligheder, og det tiltrods for at en Borgerrepræsentant under
Forhandlingerne bemærkede, at det næppe vilde være nødvendigt at sætte
én Taxt for Strøm til Belysning og én for Strøm til Kraftanlæg. Saa almin
delige vilde elektriske Motorer næppe blive.
N u var der, hvad Elevatordriften angik, slet ikke Tale om andet, end at
Elektriciteten var langt at foretrække som Drivkraft, baade fordi den i langt
højere Grad var egnet til at opfylde de Sikkerhedskrav, som især Person
befordringen maatte stille, og fordi den var mere økonomisk end Vand-
164