167 / 327
Udstillingsgæsterne.
Alle
var de ikke lige dristige:
Damerne ere noget bange
for at gaa op med Eleva
toren, men naar Opstignin
gen først er begyndt, hører
man deres Forundringsud-
raab. Uden Vaklen eller Ry
stelser stiger Elevatoren
langsomt i Vejret, man
betragter med Fornøjelse
Theatermaler Lunds kvikke
Billeder paa Flaskens indre
Side — et lille Ængstelses
skrig, hvad var det, det kna
ger og brager — aah! Det
er kun Kontravægten, som
passerer paa Vej nedad ...
Det var dengang! Mon
nogen da kunde forestille
sig, at inden ret mange Aar
skulde en Elevator blive et
ikke helt ualmindeligt Be
fordringsmiddel, installeret
i adskillige Beboelseshuse,
ja, at den Tid skulde kom
me, da man ansaa den som
et næsten uundværligt T il
behør i enhver Karré af no
genlunde Højde. Og mens
de Voksne for et Par Menneskealdre siden følte en Del Nervøsitet ved at
give sig ind under den guldtressede Elevatorførers Varetægt, skulde deres
Børnebørn med den største Selvfølgelighed selv hale Elevatoren ned og frej
digt køre op til deres Etage.
Og det Firma, som herhjemme skulde faa en meget væsentlig Andel i
denne Udvikling, var i Realiteten det samme, som stod for Installeringen af
Tuborgflaskens Elevator, nemlig Marstrand & Rubow, fra det følgende Aar
162
Et voveligt Foretagende —
Oprindelig betragtede man Elevatortransport som et noget
voveligt Foretagende og indlod sig kun paa dette i en guld
tresset Førers Varetægt. Gammel Reklametegning.