Previous Page  244 / 327 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 244 / 327 Next Page
Page Background

den beslægtede Hvalolieindustri, hvor de store flydende Kogerier skulde synes

at frembyde særlige Muligheder, og saa tidligt som 1930 sendte Titan et Anlæg

paa Langfart til det sydlige Polarhav med en norsk Hvalfanger. Maskinmester

Leo Jensen fulgte med for at passe Anlægget, og hvis man ikke før havde

faaet Beviser for Slamcentrifugernes Driftsikkerhed og fremragende Egen­

skaber, saa fik man det paa dette Togt. De arbejdede støt, ogsaa under de mere

vanskelige Forhold, og blot ved at redde Olieresterne af det Spildevand, man

før havde sluppet paa Søen, forøgede de Olieudbyttet paa hele Turen med

henved 2%- At Maskinmester Jensen ikke siden har været tilbøjelig til at gaa

ud paa et saadant Halvaars-Togt, er en anden Side af Sagen.

Man har ogsaa foretaget andre omfattende Demonstrationer for at føre

Bevis for Slamcentrifugernes Anvendelighed til forskellige Processer.

Det lykkedes saaledes at faa et betydende fransk Rederi til at indse For­

delene ved at anvende Slamcentrifuger i Stedet for almindelige Oliecentrifuger,

nemlig til Rensning af meget billig, men ogsaa meget uren Brændselsolie,

anvendt i Selskabets Motorskibe. Efter at Ingeniør Lachmann i Efteraaret

1933 havde deltaget i en Rejse til den mexikanske Golf med et af disse Skibe,

hvor der var installeret en Slamcentrifuge, blev dette Rederi en trofast Kunde.

Lachmann blev ligeledes 1936 sendt til Belgisk Kongo for at demonstrere,

hvorledes Slamcentrifugen kunde bruges til Udvinding af Palmeolie.

Jævnsides med disse Demonstrationer arbejdede man stadig med Centrifugen

i T itan’s Prøvelaboratorium. Man foretog Undersøgelser og Prøver, som godt­

gjorde at baade Rotojectorer og Superjectorer stillet overfor mangfoldige Op­

gaver frembød mange Fordele i Forhold til almindelige Centrifuger, og Salget

øgedes kraftigt.

Ny Ideer om en ændret Fremgangsmaade for Udvinding af Palmeolie vandt

saa stor Interesse hos et af de største hollandske Plantageselskaber, at det

sluttede Kontrakt med Titan om et ret udstrakt Samarbejde til gensidig Fordel,

og da Nyrop netop havde konstrueret en Centrifuge til Koncentrering af Latex,

faldt det naturligt at sende hans Maskinmester Leo Jensen til Østen for at de­

monstrere og gennemprøve de forskellige Anlæg. Prøverne blev foretaget dels

paa Sumatra, dels paa Malakka-Halvøen og faldt meget tilfredsstillende ud.

Men det var i Sommeren 1939, og det lykkedes lige netop Jensen at komme

hjem, inden Krigen gjorde det helt umuligt. Krigen satte naturligvis ogsaa en

Stopper for den videreudvikling paa dette vigtige Omraade, selvom Sagen ikke

blev glemt, hverken derude eller herhjemme, og Titan har da ogsaa i den sidste

Tid eksporteret et Antal Centrifuger til de Egne, Jensen arbejdede i før Krigen.

238