250 / 327
forstaa, at Maskinen er meget arbejdsbesparende. Der er da ogsaa fremstillet
og solgt mange af den i den relativt korte Periode, Fabrikationen har været
i Gang.
Tekstilmaskineafdelingen er nemlig den yngste blandt T itan’s forskellige
Afdelinger. Det var paa et Møde ved Midsommer 1933, at T itan’s Bestyrelse
gav Direktør Hannover Fuldmagt til at forhandle med Opfinderen, Ingeniør
Fleischer om Overtagelse af Fremstillingsretten til hans Kædeknyttemaskine,
og i Løbet af det følgende Efteraar kom Arbejdet i Gang, idet man i første
Række maatte virke for at gøre Maskinen egnet for rationel Fremstilling,
for Seriefabrikation.
Mens T itan hidtil i Hovedsagen havde udbygget sine ældre Fabrikationer,
var det et helt nyt Felt, man herved slog ind paa, og derfor maatte man
naturligvis løbe en vis Risiko. Paa den anden Side er det ligesaa selvfølgeligt
ret begrænset, hvad der kan tjenes paa en Vare, som kan købes andetsteds.
Det skal Konkurrenterne nok sørge for. Og det er absolut en Fordel af være
ene om Fremstillingen af et godt Salgsobjekt.
Man maa blot være villig til at betale Startomkostningerne, der kan blive
forholdsvis store. Man mangler jo helt Erfaringer at bygge paa, saavel egne
som andres, og man kan risikere, at det hele mislykkes og de anvendte Midler
gaar fuldstændig tabt. Men var det ikke Hauberg, Manden med det friske
Initiativ, som i sin Tid hævdede, at en Fabrik som Titan maatte være parat
til at vove noget, gøre selv bekostelige Forsøg? Selvom maaske et og andet
gik i Vasken.
Nu var det paa en Maade lidt af en Tilfældighed, at T itan kom ind paa
Fabrikationen af Kædeknyttemaskinerne. Det var Professor H. I. Hannover,
der var blevet opmærksom paa Opfindelsen. Han vidste, at andre af Fleischers
Opfindelser var blevet anvendt i Udlandet, og mente nu, at den ny Maskine
burde bevares for dansk Industri. Og da han havde gjort sin Søn, T itan’s
Direktør, opmærksom paa Forholdet, blev dette altsaa Resultatet.
Det varede imidlertid noget, inden Knyttemaskinen kunde komme paa
Markedet. Det var ogsaa i den Forstand noget nyt for Titan, at det drejede
sig om et Stykke udpræget Finmekanik, i det hele en Konstruktion, der var
temmelig afvigende fra, hvad der ellers blev fremstillet paa Fabrikken. Man
engagerede derfor i første Omgang en Ingeniør, der tidligere havde sam
arbejdet med Fleischer, og han gik sammen med T itan ’s egne Ingeniører i
Gang med Opgaven.
Man naaede saa vidt, at man kunde sende en Maskine til Verdensudstil-
244