De ny Foreninger blev stiftet paa Højdepunktet af en Konjunkturperiode
og den umiddelbart følgende Depression skulde snart berede dem Vanskelig
heder. Det kom til Strejke indenfor Jernfagene i 1876, en Strejke under hvilken
det viste sig, at Solidaritet langt fra var et fastgroet Begreb hos Arbejderne.
Mange faldt fra og Fabrikanterne gjorde i vid Udstrækning Brug af baade
indenlandske og udenlandske Skruebrækkere — et Navn, der opstod fordi man
dengang kaldte en Strejke en Skrue. H. Rudolph Koefoed og Poul Marstrand
rejste i Forening sydpaa for at skaffe fremmed Arbejdskraft. Arbejderne tabte
Strejken og det, i Forening med samtidig uheldige Forhold indenfor det ny
Socialdemokrati, bevirkede at Fagforeningslivet en Overgang sygnede hen.
Men i 80erne kom det atter paa Fode. 1881 reorganiseredes Smedenes og
Maskinarbejdernes Forening, og 1883 Formernes, paa et Møde i Café Solitude
paa Nørrebro, der blev afholdt af Formerne fra de to Støberier H. Rudolph
Koefoed & Co. og Schmith & Marstrand, og snart vandt Tanken almindelig
Tilslutning. I de følgende Aar kom det til forskellige Arbejdsnedlæggelser
ogsaa paa de to Virksomheder, snart af Smedene, senere af Formerne. I Mei-
nungsgade søgte de sidste i 1884 et Opgør med Direktør Halberstadt, samt
Støbemester Franck, og havde indbudt dem til et Møde. Paa dette traadte Me
steren frem og søgte at klare for sig, mens Halberstadt blev borte. I Stedet for
kom en af Bestyrelsen, Grosserer Holm, og paa Grund af hans Forhandlings
evner nøjedes man paa Mødet med at vedtage en Misbilligelse af Direktørens
Optræden. Forsaavidt kunde Holm nok være tilbøjelig til at tiltræde denne,
da det blev hævdet, at Direktøren ikke blot havde skældt Formerne ud for
Labaner og Gadedrenge, han havde ogsaa kaldt Bestyrelsen Slyngler, der
levede paa Arbejdernes Bekostning!
Forholdet blev imidlertid ved at være det samme, og Formerne hos H. Ru
dolph Koefoed & Co. i Meinungsgade nedlagde Arbejdet i Juli 1885. Halber
stadt søgte siden at hindre dem i at faa Arbejde andre Steder og Formerne
vilde til Gengæld ikke gaa med til, at der i Byens andre Støberier blev udført
Arbejde for H. Rudolph Koefoed & Co. At Formerne opnaaede Forlig med
Jernstøberiforeningen og begge disse Forbehold blev hævet, fik ikke større
praktisk Betydning, for det kom nu til den første større Arbejdsstandning,
Lockouten indenfor Jernindustrien i 1885.
Fabrikanterne havde netop ogsaa organiseret sig. Det som gav Stødet var,
at Arbejdernes Strejke overfor et Firma i København var endt med et ydmygen
de Nederlag for Fabrikanten. Den 15. Januar 1885 stiftedes saa Foreningen
af Fabrikanter i Jernindustrien i København. Blandt Medlemmerne var saavel
248