256 / 327
Jørgen Jensen, senere Værkfører hos Borch & Henriksen, var et nyt Udslag
af Arbejdernes Solidaritets- og Kammeratskabsfølelse og den blev med sine
veludarbejdede Love et Mønster for efterfølgende af samme Art. Aaret efter
var det saa, at Koefoed & Hauberg blev dannet, og det ny Firma blev atter
Medlem af Fabrikantforeningen, hvor Hauberg det næste Aar blev valgt ind
i Bestyrelsen. Hermed havde han betraadt den Vej, der skulde føre ham frem
i Spidsen for Arbejdsgiverne.
Det synes at være Hauberg selv, der som den første, baade paa Tagensvej
og i Meinungsgade lod ophænge de saakaldte »Fælles Værkstedsregler«, der
var udarbejdet af Fabrikantforeningen og som skulde blive et Stridspunkt gen
nem de følgende Aar. Arbejdsgiverne hævdede, at de var helt i Overensstem
melse med de almindelige gængse Vedtægter, men fra Arbejdernes Side var
man hverken tilfreds med Udformningen eller Fortolkningen. Der var enkelte
mindre Uroligheder hos Koefoed & Hauberg, og Arbejderne naaede i 1894,
da der havde været en Del Overarbejde, at faa samme procentvise Forhøjelse
for Akkordarbejde som for almindelig timelønnet do., nemlig 50 %. Næste
Aar fulgte »Ole Nielsen Affæren«, foraarsaget af, at Støbemesteren havde
givet en særlig hurtig Arbejder hans specielle Akkord. Det trak sammen til
et nyt stort Sammenstød, og den næste Lockout i Jernindustrien kom 1897.
Der er imidlertid i denne Forbindelse ikke noget særligt at meddele om T itan
— Sammenslutningen var jo paa dette Tidspunkt en Kendsgerning — udover
at det var i T itan’s Udsalg, man holdt det første Møde, om hvorvidt Fabri
kantforeningen skulde slaa sig sammen med Arbejdsgiverforeningen af 1896
for at oprette en permanent Domstol for Arbejdsstridigheder. To af Bestyrel
sen konfererede i den Anledning med Murermester Købke og tog derpaa begge
ud for at forhandle med Etatsraad Niels Andersen paa Søholm. Og hermed
var det Samarbejde indledet, som i første Række førte til Afslutning af Lock
outen 1897 og derefter til Dannelsen af den almindelige Arbejdsgiverforening.
De »to Medlemmer«, som Hauberg skriver, var muligvis ham selv og maa-
ske hans Kollega Helweg, der paa det Tidspunkt var Formand i Bestyrelsen.
Han havde nogle Aar før afløst Marstrand, der ellers havde været med fra
Begyndelsen. Og Helwegs Regime varede ikke længe. Hen mod Slutningen af
Aaret 1898 trak han sig tilbage paa Grund af Uenighed med den øvrige Be
styrelse, Smedenes Fagblad røber Grunden. Helweg havde under Lockouten
givet Arbejderne Tilsagn om, at Fabrikantforeningen, naar der blev rolige For
hold, vilde træde i Forhandling med dem om den eftertragtede Minimalløn.
Men Foreningen havde paa Generalforsamlingen afslaaet at være med hertil.
250
A R B E J D E R N E PA A T I T A N G A A R T I L F R O K O S T
Nr. 4 fra højre er den nuværende Fællestillidsmand O. P. Hansen.