258 / 327
At Helweg saa trak sig tilbage, maatte Fagbladet finde i sin Orden, men trods
den viste Imødekommenhed, fulgte det ham ud med en drabelig Salve. Han
var »en fuldblods Repræsentant for Kapitalismen. Hovedrig, hjerteløs, koldt
beregnende i alle Forretningsanliggender og til en vis Grad medfølende og
imødekommende overfor den Enkeltes Nød og Ulykke . . . Han er af den
Slags Kapitalister, der ikke formaaede hverken offentligt eller privat at gøre
sig afholdt af Arbejderne, hvilket jo viser sig ved de utallige Skærmysler, han
havde med vor Organisation, ligesom han altid har været ilde lidt af sine egne
Arbejdere.«
N u faar denne Bedømmelse jo staa for Fagbladets egen Regning, men man
forstaar nok Helweg, da han i 1927 blev spurgt om sin Mening om Tonen
i Pressen, og svarede, at man havde anderledes maattet staa for Skud i Ar
bejdskampens første Dage.
Maatte selv Fagbladet indrømme, at Direktør Helweg havde visse blidere
Egenskaber, saa gjaldt dette ogsaa hans Meddirektør Hauberg, som ellers ikke
i mindre Grad end Helweg maatte staa for Skud i Arbejderpressen. Der for
tælles en kostelig Historie om Hauberg. En af de store Lockouter var ved at
løbe til Ende og Fagforeningskassen tom, saa der var Smalhans i Arbejder
hjemmene. Saa fik en af T itan ’s Arbejdere den geniale Idé at gaa ud paa Fa
brikken og bede Hauberg om et Laan! At tilbagebetale, naar Arbejdet blev
taget op igen! Og det bedste ved Historien er, at selvom Hauberg bruste op,
— som han havde for Vane — om Manden var splittergal og hvad vilde de
andre Arbejdsgivere sige — saa fik han alligevel Pengene! Og det gik efter
Sigende for én Mand til, der ganske vist blev skældt dobbelt saa meget ud
som den første. Men saa blev Kassen nok lukket.
Det vides ikke om dette skete i 1897 eller 1899 under den store skelsæt
tende Lockout. Som Lockouten 97 havde sin Forløber, saaledes gik den be
kendte Titan-Konflikt forud for den i 1899. Havde Hauberg og Helweg i sin
Tid indledet Forbindelsen med den almindelige Arbejdsgiverforening i 1897,
saa var de nærved at blive Aarsag til, at det paabegyndte Samarbejde nu blev
sprængt.
Direktionen for Titan havde i Løbet af 1898 forsøgt at faa Akkorderne
i Centrifugeværkstedet sat ned, da man mente de var urimelige, og da Arbej
derne ikke vilde indlade sig paa en Reduktion, lod Direktionen ved Opslag
bekendtgøre, at nu vilde man snarest afskaffe alt Akkordarbejde, men sam
tidig forhøje Timelønnen. Smedeforbundet vilde ikke gaa med til dette og
truede med Strejke, hvis man ikke fortsatte Arbejdet paa de gamle Betingel-
252