255 / 327
S. C. Hauberg, som H. Rudolph Koefoed & Co. og Schmith & Marstrand.
Poul Marstrand fra sidstnævnte Firma var i Bestyrelsen.
Det var Kravet om en Minimalløn paa 27 Øre i Timen, fremsat af Ar
bejderne paa en enkelt Maskinfabrik, der gav Anledning til Strejke, og Fabri
kantforeningen svarede med at meddele, at saafremt Arbejdet ikke blev gen
optaget senest 13. Juli paa de gamle Betingelser, saa vilde Medlemmerne af
Fabrikantforeningen afskedige alle de hos dem beskæftigede Smede, forsaavidt
de var Medlemmer af Smede- og Maskinarbejdernes Forbund. Og da Strejken
fortsatte, begyndte 14. Juli 1885 den første Lockout, som varede mere end
4 Maaneder. Paa H. Rudolph Koefoed & Co. havde ogsaa Formerne strejket
og forresten gjorde en Del Formere fra andre Fabrikker fælles Sag med
Smedene. Men som allerede foran fortalt, fik Lockouten i Meinungsgade
sit særegne Forløb. Bestyrelsen bebrejdede Halberstadt, at han uden dens
Samtykke havde tilsluttet sig den, og selvom man ikke straks traadte fra, saa
varede det ikke længe, inden man søgte Føling med Smedeforbundet og efter en
opnaaet Overenskomst blev Arbejdet genoptaget. Formerne gik derimod først
senere i Arbejde. H. Rudolph Koefoed & Co. traadte ud af Fabrikantforeningen
og betragtedes som forstaaeligt er i de følgende Aar med noget skeptiske Øjne
af Foreningens Medlemmer.
Firmaets Handlemaade var vistnok ikke uden politisk Aarsag, siger Hau
berg i sin Fremstilling af Fabrikantforeningens Historie. Lockouten blev efter-
haanden ikke blot et Spørgsmaal mellem københavnske Arbejdere og Fabri
kanter, den blev et politisk Spørgsmaal mellem Højre og Venstre i god gam
meldags Forstand. Ved Udbruddet havde Smedeforbundet 1300 Mand paa
Gaden og — 3000 Kr. i Kassen, og Lockouten kom til at koste Forbundet
224.000 Kr. Dette efter Tiden formidable Beløb blev hovedsagelig skaffet til
Veje ved frivillige Bidrag, fremskaffet herhjemme og i Udlandet, fra Fag
foreningerne og fra sympatiserende, idet efterhaanden alle Modstandere af
Estrup stod paa Arbejdernes Side. Lockouten var blevet et Led i Provisorie-
aarets store Forfatningskamp.
Der blev fremsat flere Mæglingsforslag, blandt andet af selveste Tietgen,
men uden Held og tilsidst maatte Arbejderne give op uden at faa gennemført
alle deres Fordringer. De fik dog en mindre Lønforhøjelse og Ret til at være
i hvad Forening de vilde. Organiseringsretten var anerkendt.
Kampen havde taget paa Kræfterne og der kom en Række rolige Aar. Ar
bejderne i Meinungsgade var dog stadig vaagne og det var der, at den første
Værksted-Klub blev stiftet 1887. Smedenes Klub Nr. 1, hvis Ophavsmand var
249