261 / 327
paa Titan. Og hvad der dengang førte til Strid, nemlig Tidtagningen, har Ar
bejderne efterhaanden affundet sig med paa den Maade, at denne Foranstalt
ning, under Tillidsmændenes Kontrol, kan bringes i Anvendelse i de Tilfælde,
hvor det viser sig umuligt for Ledelsen og Arbejderne at komme overens om
Lønninger og Akkorder.
I overvejende Grad var det Lønkrav og Krav om kortere Arbejdstid, der
laa bag de respektive Strejker og Lockouter. I Slutningen af sidste Aarhundrede
var Arbejdstiden i Værkstederne fra 6 Morgen til 6 Aften, ganske vist med
to Timers Spise- og Hviletid, mens Timelønnen laa paa nogle og tyve Øre,
saa enhver kan skønne over den Udvikling, der er foregaaet siden dengang.
Ogsaa paa andre Maader har Tiderne ændret sig. Man sammenligne blot
de hygiejniske Foranstaltninger paa Titan med dem i ældre Tid, hvis de den
gang kunde fortjene denne Betegnelse. Som naar ældre Arbejdere fortæller
om, hvordan man paa Støberiet dengang maatte vaske sig i de skaarede Gryder,
som blev samlet op mellem det gamle kasserede Jern, der skulde anvendes
ved Støbningen. Og se saa T itan’s moderne indrettede Badeanstalt med Bru
serne og den lange Række rustfri Staalvaske under blanke Haner med rindende
Vand. Den Tid er ogsaa forbi, da man om Morgenen og efter Fyraften hørte
de tusinde Træskos haarde Tramp gennem Gaderne paa Nørrebro. Nu skifter
det overvejende Flertal af Arbejderne Tøj, inden de trækker Cyklen ud gennem
Fabriksporten eller søger over til Sporvognen for at køre til deres Bopæl,
modsat forhen ofte i fjerne Bydele. Den Omstændighed har bevirket, at der
har maattet indrettes passende Omklædningsrum. Og selvom det ikke straks
blev til noget med Planerne, selvom Direktør Helweg i sin Tid forgæves
hævdede, at Fabrikkens Arbejdere burde have mere tidssvarende Spiselokaler,
saa blev det Alvor til sidst, og i 1935 byggede man Marketenderibygningen
næsten nøjagtigt i Centrum af Fabrikgrunden. Efter at have tjent som midler
tidige Kontorer og Tegnestue, mens den ny Administrationsbygning blev
opført, blev den høje og lyse Hal indrettet til Spiselokale for Arbejderne
og drives nu som kooperativt Marketenderi. Der betales i Realiteten ingen
Husleje, idet der er aftalt en aarlig Afgift paa 1 Krone pr. Arbejder, og
det indkomne Beløb gaar til Sommerferie for langvarigt syge Arbejdere.
Marketenderiet har sin egen Højttaler til Meddelelser fra Fabrikkens Ledelse
og deres egne Foreninger, og hver Dag spilles der en Grammofonplade,
umiddelbart før Spisepavsen slutter. I Bygningen er der ogsaa indrettet Møde
rum for Arbejdernes Tillidsmænd.
Allerede fra den Generalforsamling, der i 1898 skulde give Decharge for