Tidspunkt havde hans store Interesse. Man kunde nok ønske en anden Driv
kraft til de elektriske Anlæg end de besværlige og kostbare Dampmaskiner.
Hauberg fik da ogsaa allerede i 1885 dansk Patent paa en Gasmotor — han
havde købt Fremstillingsretten af Carl Beissel & Co. i Ehrenfeld. Det var
Meningen at konkurrere med den eneste Gasmaskine, der paa det Tidspunkt
blev fabrikeret herhjemme, nemlig O tto’s, som Smith & Mygind havde Pa
tent paa. Men trods langvarige Forhandlinger med Beissel trak Hauberg sig
tilbage og begyndte at interessere sig for andre Typer.
Det næste Patent, Hauberg udtog, skulde blive af adskillig større Betydning
for ham og hans Firma. I Februar 1888 fik han Eneretsbevilling, som det
dengang hed, paa sin egen Dynamomaskine. Han tilskriver sig selv Kon
struktionen, om det nu skal forstaas bogstaveligt, eller han har haft Hjælp af
sit tekniske Personale. Men havde han overhovedet paa det Tidspunkt teknisk
uddannede Hjælpere paa Tagensvej? Maaske Josef Vogt, men Haubergs Dy
namo var i hvert Fald ikke af samme Type, som dem han havde købt Teg
ningerne til i Hannover. I Patentbeskrivelsen hævder han, at det især kom an
paa at simplificere Konstruktionen og indrette den saaledes, at Magnetviklin
gen kan foregaa paa Maskine, og undgaa Fundamentplader af umagnetisk
Materiel, idet saadanne fordyrede Fabrikationen. Endelig maatte man ogsaa
lægge Vægt paa Forbedringer i elektroteknisk Henseende, og han hævder, at
disse Formaal »i allerhøjeste Grad« var naaet ved hans Maskine. I den An
befaling, Læreanstalten medgav hans Ansøgning, hed det:
»Denne Dynamo adskiller sig fra tidligere Maskiner ved Elektromagnetens ejendom
melige Form. Ved at dennes Ben er gjort meget korte og Afstanden mellem Polfladen
er gjort lig Længden af Benenes Forbindelsesled, samt ved at det Forbindelsesled om
vikles med Traad, er det opnaaet, at Beviklingen kan ske paa Maskine; selve Elektro
magneten kan for at forøge Virkningen udfærdiges af et Stykke, og Maskinen uden
væsentlig Skade for dens Virksomhed kan anbringes paa en Fundamentplade af Jern,,
hvormed det ene Magnetben forbindes.«
Dette Patent skulde i en Aarrække danne Basis for Fremstillingen af elek
triske Maskiner paa Tagensvej. Men — faa Maaneder efter at det var udstedt,
solgte Hauberg Fabrikken til det nystartede A/S Koefoed & Hauberg, saa det
var navnlig dette, der — ganske vist under hans Ledelse — kom til at drage
Fordel af Opfindelsen.
I de faa Aar, Haubergs Etablissement bestod som selvstændig Virksomhed,
var Produktionen ikke udelukkende baseret paa elektriske Maskiner. Han op
retholdt Forbindelse med Dampsporvognen, selvom det ikke gik saa glat, som
64