75 / 327
aftager. Blandt andet havde man gennem ham i flere Aar en fast Ordre
paa 400 Haandcentrifuger, som gik til W innipeg i Canada. De skulde expe-
deres i Aarets sidste Maaneder, og Leverancen af Centrifuger laa i det hele
taget om Vinteren, især i Begyndelsen af Aaret. Og i 1895 gik det galt. Det
blev en meget streng Vinter og Havnene var tilfrosset i flere Uger, saa Lister
kunde ikke faa sine Centrifuger, ligemeget hvordan han gav ondt fra sig.
Men det Tilfælde blev senere brugt, naar han var lidt langsom med sine
Ordrer. Naar det begyndte at fryse, sendte man ham efter nogle Dages Forløb
et Telegram, der gerne begyndte: Harbour closing ... Og saa kom der uvæger
ligt en stor telegrafisk Ordre.
Centrifugefabrikationen foregik i den Aarrække, som her er Tale om,
navnlig i Meinungsgade, hvor der praktisk talt ikke blev lavet andet, bortset
fra at det ogsaa var her, man foretog Opriflingen af Valsestolene. Der var
Uger, hvor der blev afsendt flere Hundrede Centrifuger, og det var et helt
imponerende Syn, naar de store Vognmandslæs, hver med over halvhundrede
Stykker svingede ud ad Porten. Fabrikken i Meinungsgade var i det store
og hele overladt til Værkfører Helms, Koefoeds Svigersøn. Og efter at Støbe
riet var flyttet herfra, kørte Forvalteren, Lange hed han, hver Dag med en
Enspændervogn ud paa Tagensvej for at hente det nødvendige Støbegods til
Centrifugefabrikationen.
Man var dengang ikke særlig spendabel, naar det gjaldt om at erobre ny
Markeder. Da der i 1890 blev forhandlet med K. Blædel om at blive repræ
senteret med en Centrifuge paa Udstillingen i Buenos Aires, vilde man kun
levere ham en saadan med Tilbehør, imod at han betalte Halvdelen af Vær
dien ved Afsendelsen og tog Restbeløbet i Konsignation. Dog skulde han
have Ret til inden et Aar at returnere Materialet imod Tilbagebetaling af
sine Udlæg. Men Udstillingsbygningen vilde man overhovedet ikke betale.
Efterhaanden var det saadan, at Selskabets Virksomhed ret ensidigt gik
i Retning af Centrifugefremstillingen, som Vexellerer Rubin paapegede, da
han paa Generalforsamlingen i 1895 motiverede Forslaget om Tegning af
Præferenceaktier. Fordi det jo ikke var uden Fare at spille paa én Streng, og
man derfor skulde være betænkt paa at inddrage andre Forretninger under
Virksomheden. Med Firmaets elektriske Fabrikation, som Hauberg selv i sin
T id havde begyndt, var det endnu ikke blevet til noget virkeligt. Man havde
ikke haft stort ud af Forbindelsen med det 1890 startede »A./S Det danske
Elektricitetskompagni«, i hvert Fald ikke siden Anlægget af Belysningsstatio
nen i Odense. Man havde ganske vist dermed haft Æren af at være med til
70