79 / 327
nødt til til Stadighed at ofre noget paa Forsøg for om muligt at finde nye og
gode Maskiner og Apparater, der kan blive gode Fabrikations- og Salgs
objekter.«
Endelig var der Virksomheden i Støberiet, der efter hvad Hauberg sagde
»stod paa Højde med det bedste af, hvad der fandtes her i Landet«. Støbe
mester Stein gik da ogsaa for at være meget dygtig, ja man ansaa ham for
at være en af de dygtigste Støbemestre i Danmark. Og der kom af og til
Forespørgsler om en god Opskrift paa Jern til et eller andet bestemt Formaal.
Stein efterkom ogsaa Opfordringen, men man sagde, at hans Recepter ikke
var til at stole paa. Han vilde beholde sin Viden for sig selv. Der blev lavet
meget, baade haand- og maskinformet Støbegods. Man havde til Stadighed
et stort Lager af maskinformede Remskiver med krumme Arme og der blev
daglig expederet saadanne pr. Skib eller Jernbane til forskellige Egne i Lan
det. Strygejern, Skærmben og »Gallerier« til Kakkelovne blev fremstillet i
Tusindvis.
Der var i 1892 opført en ny Støberibygning paa Tagensvej. Den stigende
Aktivitet havde naturligvis til Følge, at Fabrikken i det hele taget maatte
udvides. Ganske vist havde man endnu begge Fabrikker, men det har vel
straks fra Starten være Meningen at afhænde den i Meinungsgade, hvilket
imidlertid ikke skete saalænge Koefoed & Hauberg existerede som selvstæn
digt Firma. Det blev dog heller ikke til noget med den Istandsættelse af Stø
beriet her, som var paa Tale i 1893. Derimod blev »Villaen« næste Aar ind
rettet til Beboelse og bortlejet.
Det ny Støberi paa Tagensvej blev taget i Brug den 16. November 1892.
Man havde vedtaget Opførelsen i September 1891, efter at Spørgsmaalet tid
ligere havde været under Drøftelse. Herefter var der ikke Plads til mere om
fattende Udvidelser paa den Grund, som Hauberg havde ejet, og i det samme
Møde, hvor man vedtog det ny Støberi, bestemte man sig ogsaa til at tage
Gartner Ludvig Jensens Grund nord for Fabrikken paa Haanden, enten det
nu var for at kunne imødekomme en eventuel Udvidelsestrang eller for at
skaffe Plads til de Arbejderboliger, man i et senere Møde besluttede at søge
opført. Omtrent samtidig indledede man, som det tidligere er fortalt, ogsaa
Underhandlinger med Kommunen om tillige at købe Grundstykket ved Siden
af Gartner Jensens Areal.
Allerede 1893 havde man syslet med Planer om at gøre saavel det ny Stø
beri som Maskinværkstedet dobbelt saa store. Foreløbig nøjedes man med at
bygge et nyt større Kedelhus og Maskinhus med ny Kedel og Dampmaskine.
74