85 / 327
Grunden har været, saa opgav F. Bing sin Fabriksvirksomhed og blev forøvrigt
siden Direktør i Statsanstalten for Livsforsikring. Men Brødrene Bing beholdt
heller ikke Ejendommen paa Vesterfælledvej — hvad man maaske nok inden
for Firmaet Bing & Grøndahl siden har haft Anledning til at ærgre sig over.
De solgte den i 1874 for 10.000 Rdlr. til Murermester C. P. Wienberg, og
det var ham, som den 26. Juli 1875 gav Schmith & Marstrand Skøde paa den.
Der foreligger ikke mange Oplysninger fra Firmaets første Tid, men noget
særlig amerikansk har der næppe været over Fabrikken i disse Aar. Man ud
førte en Del Bygningsstøbegods, fra Staldkrybber til Kirkevinduer, ligesom
man leverede Søjler, Dragere og Jernbjælkelag, samt Jerntage, Trapper og
Gitre. Desuden spillede Fabrikationen af Ovne og Komfurer en større Rolle,
ikke mindst fordi man allerede dengang var kommet i Forbindelse med Kap
tajn Reck og udførte hans Centralvarmeanlæg, Kaloriférer, som de dengang
blev kaldt. Maaske var det saa som saa med den egentlige Maskinfabrikation,
skønt ogsaa den stod paa Programmet. Man bød i det hele taget paa »alt
Jernstøber- & Maskinarbejde«, og havde ogsaa givet sig i Lag med mere kræ
vende Bygningskonstruktioner. Schmith & Marstrand havde konstrueret de
hvælvede Jerntage til baade Maleriudstillingsbygningen paa Charlottenborg
og National.
Det blev hurtigt nødvendigt at udvide Fabrikkens Bygninger. Et Maskin
værksted blev opført næsten straks efter Overtagelsen, tillige med andre min
dre Huse og Skure, og en Smelteovn ved den Bygning, der blev taget i An
vendelse som Støberi. Byggevirksomheden blev fortsat, ogsaa efter at Schmith
var død i 1881, og Marstrand stod alene for Virksomheden, med sin Svoger
cand. polyt. H. H. Schou som Ingeniør. Støberiet blev et Par Aar senere gjort
betydelig større, og der blev ogsaa bygget noget til Værkstedet.
Omtrent samtidig købte Marstrand ogsaa Beboelsesejendommene Nr. 3
og Nr. 5 paa den modsatte Side af Vesterfælledvej, lige overfor Fabrikken.
Det var Meningen, at de skulde lejes ud til Fabrikkens Arbejdere. Marstrand
var en socialt tænkende Mand, men Købet kan ogsaa være sket efter Tilskyn
delse af hans Hustru, Thyra Burmeister, hvem han blev g ift med i 1883. Hun
havde nemlig drømt om at blive gift ind paa et Gods for at kunne være noget
for Beboerne paa det, og tog nu Ejendommene paa Vesterfælledvej som en
Slags Erstatning. Fru Marstrand kom da ogsaa en Del hos Konerne i disse
Huse, enten de nu var gift med Arbejdere eller Funktionærer. Dengang var der
endnu noget af det gamle patriarkalske Præg over Forholdet mellem Arbejdere
og Arbejdsgivere.
80