87 / 327
Skønt Fabrikken stadig trængte til Udvidelser, og der i hvert Fald synes at
have været nok at bestille, var den økonomiske Status mindre tilfredsstillende.
Marstrand saa sig om efter en Kompagnon, der kunde tilføre Firmaet ny
Kapital, og fandt ham i H. Rubow.
MAR S TRAND & RUBOW
Marstrand havde sikkert en dobbelt Hensigt, naar han allierede sig med
H. Rubow, der traadte ind i Firmaet i 1886. For det første skulde han med
sine medbragte Pengemidler virke til at konsolidere Fabrikkens Drift, og for
det andet vilde man gennem ham skaffe sig Indpas i Møllerikredse. Rudolph
Frederik Poul Rubow, dengang 25 Aar gammel, var selv Søn af en Damp
møller, og efter at han, der var Student fra Metropolitanskolen, i 1883 havde
faaet Afgang fra den polytekniske Højskole i Zürich, uddannede han sig i
et Par Aar praktisk paa Møller baade i Berlin og Budapest, saavel som paa
en Maskinfabrik i Brunsvig.
Det var nu Meningen, at han skulde skaffe Kunder blandt de danske Møl
lere, saa man fik Udbytte af de Riffelmaskiner, man netop havde anskaffet,
i den Hensigt at kunne konkurrere med H. Rudolph Koefoed. Men Marstrand
& Rubow fik saavel som Konkurrenten at mærke, at det danske Dampmølleri
var stærkt paa Retur, og de ny Maskiner fik ikke saa meget at bestille som
ønskeligt.
Det blev fremdeles Ovn-Fabrikationen, der for en stor Del bar Forretnin
gen. Firmaets Ovne var gode nok, snarest for gode og derfor ogsaa for dyre,
saa de ikke var lette at afsætte, naar det drejede sig om de større Leverancer,
der virkelig gav Penge. A t man tillige søgte at give dem kunstnerisk
Kvalitet, skyldtes Marstrands nære Bekendtskab med Thorvald Bindes-
bøll, som gav Udkast til adskillige nye Modeller. Den aarlige Omsætning af
Ovne laa mellem to og tre Tusind, tildels afsat i det Udsalg, Firmaet allerede
fra dets tidlige Tid havde paa Vesterbrogade. En Specialitet var stadig A. B.
Recks Ventilationsovne, hvis fortrinlige System »var overført paa Caloriférer
og Luftopvarmningsapparater for hele Huse, af hvilke der i Løbet af 2-3
Aar var afsat ikke mindre end 200«.
I Støberiet, »uomtvistelig et af de største og bedst indrettede Støberier i
Danmark«, blev der aarligt smeltet cirka 1000 Tons Jern, og Fabrikken havde
Ry for sit gode Støbegods.
Men tillige slog Fabrikken i denne Periode ind paa nogle af de Fabrika-
82