90 / 327
udført, det skulde ikke blive det sidste. Der gik nogle Aar, inden Fabrika
tionen rigtig slog an, og da havde Firmaet skiftet Navn og Indehaver. Trods
den udvidede ,Virksomhed gik det stadig ikke allerbedst med Økonomien,
der maatte atter ny Kapital til, og i 1889 traadte Rubow ud af den aktive
Ledelse, skønt han stadig lod sine Penge blive staaende. Fabrikken overgik
til et Kommandit-Selskab, bestaaende af ham og Marstrand, samt en ny Mand,
Regner Helweg. Det var egentlig ogsaa Meningen, at Rubow fortsat skulde
have sin Beskæftigelse paa Fabrikken og vedblivende være Kalkulator, med
samme faste Gage som de to andre Indehavere, 3000 Kroner aarligt. Men han
sagde op allerede paa Aarets sidste Dag. Han havde ønsket Stillingen som en
Slags Vederlag for de Ofre, han selv og hans Familie havde bragt for det ny
Firma, og hævdede, at det var Marstrands afgjort fjendtlige Optræden, der
nu fik ham til at sige fra. Efter en Rejse til Argentina blev han i 1890 ansat
ved »Stora Valsquarnan« i Malmø, som ejedes af A/S Københavns Damp
møller, og kom i denne Stilling til at betyde meget for Mølleindustriens Ud
vikling i Skaane, ligesom Stora Valsqvarnan, da han fratraadte Ledelsen i
1924, bedre svarede til sit Navn end i 1890.
MARSTRAND , HELWEG & CO.
Forsaavidt vedblev Marstrand & Rubow at bestaa, som dette Firma stadig
stod som Ejere af selve Fabrikanlægget paa Vesterfælledvej og lejede det til
Marstrand, Helweg & Co. Et noget indviklet Forhold, men Hovedsagen var,
at Helweg indskød 50.000 Kroner kontant i Virksomheden. De to andre
Indehavere skulde ganske vist ud med hver det samme Beløb, deraf imid
lertid kun 10.000 Kroner i rede Penge. De øvrige 80.000 Kroner skulde
dækkes ved Fabrikkens Beholdninger, Inventar og udestaaende Fordringer.
Skønt disse beløb sig til over 182.000 Kroner, kunde det tiloversblevne Beløb
alligevel ikke have dækket Firmaets Gæld, hvis ikke Rubows Fader, samt
Marstrands Fætter, den kendte Bagermester Jakob Marstrand, og Farbroder,
Partikulier Troels Marstrand, havde hæftet for en stor Del af denne, nemlig
henholdsvis tredive, tyve og ni Tusind Kroner. Virksomhedens Nettooverskud
skulde deles i tre lige store Dele, og Rubow skulde have sin Part udbetalt
kontant, idet den samtidig skulde afskrives paa hans Indskud, indtil dette var
fuldt udbetalt ham. Men de to aktive Indehavere maatte kun have fri Raadig-
hed over hver Halvdelen af deres Andel i Overskuddet og det endda kun,
hvis de begge var enige om, at Beløbet kunde udbetales. Ellers skulde det
85