93 / 327
kens disponible Kræfter, for ikke at sige, at det oversteg disse. Selvom det var
Marstrand, Helweg & Co., som projekterede og leverede de fem Hun t’ske
Elevatorer med Kulsiloer og automatiske Baner til det nystartede Kulkom
pagni, saa var Firmaet, da Anlægget blev sat i Drift, sammen med A/S Koe-
foed & Hauberg gaaet op i det ny Aktieselskab Titan.
Man har villet se en vis Forbindelse mellem Titan og Det danske Kul
kompagni, navnlig fordi begge Firmaer regner deres Tilværelse fra et og
samme Tidspunkt Nytaar 1897. Men denne Datering er i Virkeligheden
fiktiv, egentlig kun af regnskabsmæssig Betydning. Kulkompagniet blev
stiftet en rum Tid før, allerede i Sommeren 1896, og Titan først noget efter,
idet Sammenslutningen blev endelig vedtaget paa en Generalforsamling den
3. Marts 1897. At Kulkompagniets Start er Forudsætningen for T itan’s, kan
paa den anden Side ikke bestrides.
Garde har i nogle Optegnelser fortalt, hvorledes man paa Vesterfælledvej
følte sig opmuntret af den Succes, man havde haft med Anlægget ved Vestre
Gasværk og søgte at forfølge den ved at skabe Interesse for Oprettelse af et
større, selvstændigt Anlæg med flere Kraner og automatiske Baner i Hoved
stadens Havn. Marstrand forhandlede i den Anledning blandt andet med
Grosserer Norstrand, der bifaldt Planen, hvilket ogsaa var Tilfældet med
Direktøren for den ny Frihavn, Thielsen, og, hvad var ligesaa vigtigt, den
fik yderligere Tilslutning fra Landmandsbankens Direktør, Etatsraad Gliick-
stadt, der netop i de Aaringer gik stærkt ind for Frihavnens Trivsel. Det kom
til Forhandlinger med det gamle Handelshus J. P. Suhr & Søn, som efter-
haanden havde specialiseret sig i Kulimport, og efter at Indehaveren, Julius
Holmblad, var død i Foraaret 1896, lykkedes det at naa til en Ordning. I. P.
Suhr skulde ophøre pr. 31. December og samtidig overdrage sin Kulforretning
til det ny Aktieselskab. Garde har i sin Dagbog noteret, hvorledes han var
med til Forhandlingerne, og paa et givet Tidspunkt selv blev bragt i Forslag
som Bestyrelsesmedlem. Han var ogsaa sammen med Marstrand og den de
signerede Direktør for det ny Foretagende, Ostenfeld, paa Rejse i Tyskland,
velsagtens for at træffe Aftale med Kulleverandører, og endelig den 1. August
1896 blev Kulkompagniet en Kendsgerning.
Og Garde fik travlt. Han skulde nu projektere Europas indtil da største
Kullosningsanlæg, som siden i denne Bog vil blive nærmere beskrevet. Men
der var ogsaa andre, der fik nok at bestille. Der blev almindelig Travlhed paa
Vesterfælledvej. Og det viste sig hurtigt, at det blev nødvendigt at anskaffe
baade ny Maskiner og nyt Mandskab.
88