Plan over Fabrikanlægget paa Vesterfælledvej.
1:2000.
Bygninger (fra det gam le Stentrykkeri), som fandtes
i 1875, markeret m ed teet Skravering. Senere T ilbygnin
ger med aaben Skravering.
A -B-C. I Stuen Portnerbolig, paa første Sal K ontorer.
D . Stald (senere delvis nedrevet). E. Støberi, p . Senere
nedrevet. G . Lager for Støberisand. H . M askinhus.
I. V æ rksted. K -L -M . N edrevet i 1888. N . M askin
værksted, opf. 1876. O-P. Tilbygninger, opf. 1876.
Q . Sm elteovn,
opf. 1876.
R-S. Skure, opf. 1879.
T . I Stuen en Overgang R iffelafdeling. Paa første
Sal Tegnestuer og M odelkamm er, opf. 1880. U . O pf.
1880. V . Værksted, opf. 1881. X . U dvidelse af Støbe
riet, opf. 1884 (F, P og D el af D sam tidig nedrevet).
Z -Y . Tilbygninger, opf. 1884. Æ . U dvidelse af M askin
væ rksted (1 nedrevet),
opf. 1886. (¡). O pf. 1886.
A a. Lagerbygning, opf. 1889.
A arstallene angiver Tidspunktet, da Opførelsen var af
sluttet og de forskellige Bygninger blev ansat til Skat.
Paa østre Side af V esterfæ lledvej de Ejendom m e, som
M arstrand købte til Boliger for Arbejdere og Funktio
nærer. Æ ldre M atrikelskel indtegnet m ed stiplede Linjer.
A nlæ gget er nu stæ rkt om bygget og fornyet.
Planen er udført efter Opm aalinger til Skatteansættelse
i Stadskonduktørens D irektorat.
Sprog til C. W . Hunt, som skulde levere de nødvendige Tegninger og Oplys
ninger til Anlægget i Frihavnen. Det blev en meget omfattende Brevveksling,
og der blev ligeledes ført en større Korrespondance med Firmaet I. Pohlig i
Kolln-Zollstock, som havde Eneretten til de Hun t’ske Anlæg i Europa, med
Undtagelse af England og Skandinavien.
Naturligvis blev ogsaa Arbejderantallet forøget, og der blev købt ny Ma
skiner. Man maatte formelig sno sig for at komme igennem Maskinværkstedet,
og selv langs dettes Mur i Gaarden stod der Filebænke med Skruestik ved
Skruestik. Der var ikke en Plads, som ikke var udnyttet.
Men det er betegnende for det mere primitive Stade i den Tid, at der paa
hele Fabrikken fandtes et — eet — Telefonapparat, altsaa intet Omstillings
bord, ingen Lokaltelefoner, kun nogle Ringeapparater, som, hvis de ellers
virkede, kunde alarmere Værkførerne.
Naa, saadan var det nu dengang, og alt i alt stod Fabrikken vel rustet til
at udføre det store Kullosningsanlæg, og forventede større Ordrer af lignende
Omfang. Ingen andre end Cheferne og saa maaske Garde havde dengang en
Anelse om, at Marstrand, Helweg & Co. snart skulde ophøre som selvstændig
Virksomhed.
Man havde nemlig noget før syslet med Tanken om at udvide Virksomheden
ved at forbinde sig med et andet Firma. Da Garde, som fra 1891 havde haft
Prokura, i Marts Maaned 1896 havde anmodet om at blive optaget som Kom
92