95 / 327
Paa Fabrikken var der dengang beskæftiget omkring ved et Hundrede
Mand faglærte Arbejdere og Lærlinge, samt nogle Arbejdsmænd. Der var
ikke ret mange Værkstedsfunktionærer, nemlig Værkføreren Steffensen og
Underværkføreren Quist-Hansen, den senere Overværkfører paa Titan, Støbe
mester Møller, en Cicelermester og en Mester paa Modelsnedkerværkstedet. Og
saa Forvalteren Barfoed. Han havde Inventarregnskabet, mens de andre Funk
tionærer selv skrev Lønningssedlerne. Det aflastede naturligvis Kontoret ikke
saa lidt, og hertil kom yderligere, at Direktør Helweg dengang selv førte
Kunderegistrene. Kontorpersonalet kunde paa den Maade indskrænkes til det
mindst mulige, ialt tre Mand, Bogholderen, der tillige var Kasserer, en tidligere
Købmand i Odense, Vilhelm Mortensen, samt to Kontorister, den ene den
senere Fuldmægtig E. Hansen, og det var i Virkeligheden kun Bogholderiet,
de tog sig af. Personalet paa Tegnestuen skulde nemlig føre al Korrespon
dancen, herunder ogsaa udarbejde Tilbud. Det hele blev jo skrevet i Haanden,
og bagefter kopieret med Vand i en Kopibog.
Tegnestuens Personale var heller ikke netop overtalligt. Det bestod af In
geniør Garde som »Leder« for to yngre Medhjælpere, som begge fik en lang
Virketid i Firmaet. Axel Mortensen var blevet ansat 1893 som Afløser af
E. Hansen, der først var paa Tegnestuen, og W illiam Thomsen, som kom i
Stedet for den senere Fabrikinspektør Simonsen. Desuden var der en noget
ældre Ingeniør Holger Olsen, som udelukkende havde med Bygningsarbejder,
Støbegods, Kakkelovne og Komfurer at gøre. Nævnes maa her ogsaa den meget
dygtige Montør Carl Millinge, der stod for alt Udearbejdet.
Den store Leverance til Kulkompagniet bevirkede, at der maatte udvides.
Portnerboligen blev rømmet og indrettet til Tegnestue, og der kom flere Folk
paa denne, nogle Tegnere, en Arkitekt og et Par yngre Ingeniører. Blandt disse
en Søn af den ene af Firmaets Grundlæggere, J. A. Schmith, som imidlertid
senere startede sin egen Virksomhed. Og Ingeniørerne blev endelig befriet for
det rent kontormæssige Arbejde. Fabrikken fik den første Korrespondent og
den første — Skrivemaskine. En gammel Remington med »usynlig« Skrift, som
voldte mange Kvaler, ikke blot fordi Korrespondenten slet ikke var øvet i at
skrive paa den, og fordi Valsen maatte løftes, naar man vilde se efter, hvad der
var skrevet, men navnlig fordi Maskinen ofte gik i Staa og skulde repareres.
Den ansatte Korrespondent var Christian Marcher, der kom til at virke i Fir
maet og siden i Titan til 1938. Hans Hverv var i Begyndelsen i det hele taget
vanskeligt. Hverken han eller Ingeniørerne var inde i, hvad de forskellige tek
niske Udtryk hed paa Engelsk, og selvfølgelig maatte man skrive paa dette
90
Et af Th. Bindesbølls originale Udkast til Kakkelovne,
tegnet til Marstrand, Helweg & Co.