S_HansA.MøllerStamtavleOverSlægterneStampeOgThestrup

»Rebekka ved Brønden«, hans egen Portrætstatue, Oehlenschlagers

og Holbergs Buster.

Baronesse Stampe var troligt hos ham, rakte ham en hjælpsom

Haand og læste højt for ham i Holberg. Kjøreture og ugenlige Kon

certer arrangeredes, og om Aftenen hans kæreste Spil, Lotteri; ved

dette, med Gnavposen i Haanden, kunde han være ret oprømt og

sige mangen Spas. I to Basreliefer har han gjengivet Familien; paa

det ene, hvor Husmoderen, de to Døttre og den yngste Søn staae, er

Konstneren selv. Paa det andet sees Husfaderen og de to ældste Sønner.

. . . Daglig var hans Atelier besøgt, derfor følte han sig mere

hyggelig paa Nysø. Familien her ledsagede ham derpaa i 1841, da

han atter besøgte Italien. . . . Vinteren tilbragtes sammen med Stampes

i Rom, og de danske havde hos dem et Hjem at slutte sig til.

Aaret efter var Thorvaldsen atter i Danmark og paa det kjære

Nysø. Juleaften skabte han her sit skjønne Basrelief »Juleglæde i

Himlen«, hvilket Oehlenschlager indviede med et Digt.

Den sidste Fødselsdag, han oplevede, fejredes her; Opførelsen

af en af Heibergs Vaudeviller var foranstaltet, Fremmede indbudne,

dog gemytligst var Morgenstunden, da kun Familien og Forfatteren

til disse Linier, der havde skrevet en lystig Sang, som endnu var

vaad paa Papiret, stillede sig udenfor Konstnerens Dør, hver med en

Ildklemme, en Gongong, en Flaske, hvorpaa der gnedes med en Prop,

og afsang den til Morgenhilsen. Thorvaldsen i Slaabrok aabnede

leende Døren, svingede sin sorte Rafaelshue, tog selv en Ildklemme

og akkompagnerede, medens han dansede rundt og udbragte med de

Andre det stærke »Hurra«! — Et dejligt Basrelief, »Poesiens Genius«,

stod netop fuldendt, det samme, som Thorvaldsen paa sin sidste

Levedag bestemte for Oehlenschlager med de Ord: »det kan være til

en Medaille for Dig.«

Søndagen den 24de Marts 1844 var en Vennekreds samlet hos

Baron Stampe; Thorvaldsen var usædvanlig livlig, gav Historier til

bedste og talte om sin Reise til Italien, som han agtede at gøre i

Sommerens Løb. I det kongelige Theater skulde Halms Tragedie

»Griseldis« opføres for første Gang. Vel var ikke Tragedien, men

Lystspillet, især Holbergs, hans kjæreste Stykker, men det var noget

nyt,\han skulde see, og det var blevet ham en halv Vane at tilbringe

Aftenen i Theatret. Klokken henimod sex gik han alene derhen.

Ouverturen var begyndt; ved Indtrædelsen trykkede han et Par af

sine Venner i Haanden, indtog sin sædvanlige Plads, rejste sig atter

for En, der skulde forbi ham, satte sig ned, bøjede Hovedet og var —

død. Musikken bruste endnu fort.

De Nærmeste troede ham kun i Afmagt, han bragtes udenfor,

men han var de Dødes.

Som en elektrisk Straale gik Budskabet derom igjennem Byen;

hans Værelser paa Charlottenborg fyldtes af Mennesker; dybest

rystet stod Baronesse Stampe, der faa Dage forud havde mistet en

kjær Søster. Et datterligt Hjerte begræd her den store Konstner . . .« —

Som det s e s heraf, har Thorvaldsen sluttet sig inderlig nær til

Familjen Stampe, og dennes Medlemmer vil, naar de mindes Nysø,

mindes det med Stolthed og Glæde.

Udgiveren

Stampe og Tliestiup.