46 / 320
3 9
aldeles ikke i dette lærde Selskabs Skrifter.
Dog Jakob Baden
var ikke Jurist, har derfor maaske, som Professor Nyerup mener,
blandet Stampe med Luxdorph. Men undre mig maa jeg, at den lov-
lærdte Hr. Assessor Bærens har uden al Undersøgelse villet udskrive
denne Fejl i sit Mindesmærke over Stampe, som hans juridiske Lomme
bog af 1796 indeholder, Se p. 31 i denne Lommebog.) Dog som
Geniet altid udmærker sig ved Handlinger, der hvor Hverdagshovedet
ikke tør øjne Muligheder, saa forstod Stampe og at bruge sin vigtige
Generalprokurørpost saaledes, at Efterkommerne maa tilstaa, Stampe
ikke forlod Videnskaberne, fordi han forlod Universitetet, endskønt
hans Samtid syntes, som levede han nu blot for sine verdslige Em
beder, blot for Æresposter. Den sagkyndige Læser gætte lettelig at
jeg her tænker mig den af vor (Fædrene) Fædrelands Lovkyndighed
højt Fortjentes Erklæringer, Breve, og Forestillinger Generalprokurør-
embedet vedkommende. Thi alle disse skrev Stampe i 36 Aar fra
først til sidst ikke saaledes som vi Themis’s Tjenere desværre alt for
ofte affærdige slige Erklæringer, dem vi anse sædvanligst for et til
vort Embede liggende Hoveri, men saaledes at en og hver hans
Erklæring, der behandler enten et indviklet juridisk Spørgsmaal eller
en vigtig Statssag er en i Lovkyndigheden og Statsvidenskaben vigtig
og interessant Afhandling. Dog vi have nu efter den forevigende For
fatters sidste Villie faaet disse hans Forstands, Klogskabs og Lærdoms
kostelige Mindesmærker, ved Trykken offentlig bekendtgjorte. Vi
kunne nu selv overbevise os om Stampe har udført det højst vanske
lige Lovfortolknings-Ærinde saa heldig, som Jakob Baden, der i Haand-
skrift havde gjort sig dem nøje bekendte, forsikrer. Vi kunne nu se,
hvorledes denne grundige Lovfortolker snart har holdt ved Ordene og
undersøgt dem næsten med en Sprogforskers Nøjagtighed, snart imod
Ordene set paa Lovens Hensigt og Lovgiverens Mening; nu ved tve
tydige Love ladet Billighed Fortrinet, ved klare og tydelige forsvaret
Bogstaven mod Billighed; hvad Menneskekærlighed Stampe har vist,
snart ved at sætte Grændse for de høje Øvrighedspersoners eller
deres Håndlangers Partiskhed og Hærskesyge, snart ved at anraabe
Regentens Naade mod Lovenes Strænghed. (At og Stampe, hvor
Lejlighed gaves, benyttede sig af sin høje Post til at ophjælpe viden
skabelig Lovkyndighed, vise flere af hans Eiklæringer. Af disse vil
jeg i denne Henseende allene bemerke Erklæringen af 19. Aug. 1768
som findes i V. Del, hvor p. 27 tilraades, at afskaffe alle private juri
diske Eksaminer, saavel for de nærværende som for de Fraværende.)
Det er — siger Baden paa et andet Sted om disse Erklæringer, —
den duelige Jurist man her lærer at kende, som ved Loven og for-
staar at anvende den paa Gerningen. Men det er Menneskekenderen,
det er Statsmanden man beundrer, som udleder Lovenes Grunde af
Kundskab om Mennesket, af den almindelige Statsrets Grundsætninger,
af Landets politiske Konstitusion. Det er den sande Patriot, der
stætse har vor egen Statsforfatning for Øjne, og ser, hvad den taaler
og fører med sig, ulig vore Tiders Svindelhoveder, der allevegne er
hjemme uden i deres Fædreland, og idelig fylder Fantasierne med
Ønsker og Længsler og Haab om det, som er andetsteds, uden at se
og nytte det Gode, som ligger dem for Fødderne. (Den første Del af
disse Erklæringer har Jakob Baden udførlig bedømt i den anden Aar-
gang af sin Univers. Jour. p. 124 til 131.)